I midten af oktober rejste vi 5 medlemmer af Skt. Mariæ kirkes menighed til Rom for at deltage i Saligkåringen af Mother Teresa fra Calcutta den 19. oktober. De første 3-5 dage havde vi mulighed for næsten dagligt at deltage i højtideligheder på Peterspladsen og derudover besøgte vi bla. de 7 valfartskirker, som vi vender tilbage til en anden gang.
Allerede torsdag middag mødtes Sr. Laurentia, Sr. Mikaela, Janet James, nogle af Janets gode venner og os to fra Skt. Mariæ menighed med Biskop Kozon og Katolsk Orienterings redaktør Erling Tiedemann på Pius XII pladsen i det nordøstlige hjørne af den kolossale Petersplads. Biskoppen havde et par timer mellem de mange møder i Vatikanet at dele med os. Kort forinden havde han, på vegne af alle biskopper i Europa modtaget „læreskrivelsen om biskoppernes tjeneste i Kirken“
Med stort lokalkendskab førte biskoppen os rundt i området og fandt et sted, hvor vi kunne spise sammen. Det er befriende at kunne spadsere rundt i Rom med biskop Kozon og vores to Liobasøstre i „fuldt ornat“ uden at mærke overraskede eller nyfigne blikke – tværtimod faldt vi fint ind i gadebilledet med de mange andre grupper af gejstlige – biskopper, kardinaler og præster, brødre og søstre fra utallige ordener.
Om eftermiddagen deltog vi i den varme og festlige 25 års jubilæumsmesse for pave Johannes Paul II på en propfuld Petersplads. På storskærmenes nærbilleder kunne vi se den aldrende og sygdomssvækkede paves levende øjne og gang på gang blev vi revet med i den store folkemængdes begejstrede hyldest og varme opbakning til vores kirkes overhoved: Viva el Papa !! Biskop Kozon havde fortalt os, at han ville være med i processionen af omkring 130 biskopper i indtog, og vi var derfor klar med kameraet, da han passerede tæt forbi os to.
Jubilæumsmessen fejredes, mens tusmørket lagde sig over
Rom, og afsluttedes helt i mørke. Det lykkedes os ikke at finde
andre fra selskabet, og glade, men trætte bevægede vi os med
flokkene hen over broerne ind mod Roms centrum, til vi fik en taxa, som
kørte os til Skt. Pietro Claver klosteret i Via del Olmata, hvor
vi boede.
Fredag morgen, stadig med hovedet fuldt af det internationale kæmpe-fællesskab
på Peterpladsen aftenen før, deltog vi nu et lille dansk fællesskab:
En dansk messe fejret af vores biskop og Jesper Fich i Santa Prassede kirken
ved basilikaen Santa Maria Maggiore, tæt ved vores kloster. Spændende
at være med vores Benediktinske Lioba søstre i Prassede kirkens
Benedikt kapel.
Santa Prassede kirken stammer fra det fjerde århundrede, og blev af pave Innocent den 3. tildelt benediktinerne i år 1198. Santa Prassede (og hendes søster Santa Pudentia, hvis kirke også ligger tæt ved Maria Maggiore) er begge martyrer fra de første århundreder, døtre af den kristne senator Pudens, som var ven af Skt. Peter. Kirken indeholder både i apsis og i Skt. Zeno kapellet nogle pragtfulde mosaikker fra det 9. århundrede. I det samme kapel findes den pæl, Jesus blev pisket ved, bragt dertil i 1223 af korsridderne.
Efter messen tilbød biskoppen i en nærliggende kirke at vise os den oprindelige ikon „Jomfru Maria af den Stedsevarende Hjælp“, hvis kopi (malet af Sr. Angela) jo også hænger hos os i Skt. Mariæ Kirke. Efter en kort andagt sang vi „Salve Regina“, og vi blev igen mindet om vores internationale kirke, da andre turister i kirken hurtigt faldt ind og sang med på hymnen. Således kunne vi – med originalen til „vores“ ikon fra Skt. Mariæ - tage afsked med vores sognepræst og biskop og vende os mod Rom og de store oplevelser, som ventede os der: Pilgrimskirker, basilikaer og katakomber, romerske ruiner og ikke mindst saligkåringen af M. Teresa.
