Om Rosenkransen


af Jesper Fich

Vor kirke hedder officielt „Vor Frue af Rosenkransen, Skt. Mariæ Kirke“.
Den første del af navnet er gået ud af brug, allerede da kirken flyttede fra Boyesgade til Jens Jessensvej for 60 år siden. Men i kirkens segl, står det fulde navn stadig.
Jeg selv, der er konvertit, er ikke vokset op med det samme selvfølgelig syn på rosenkransen, som den er for mange fødte katolikker. Men efterhånden sætter jeg større og større pris på den.

Lad mig give et eksempel:
Jeg husker endnu en prædiken fra mine ungdomsår - det var i Skt. Andreas, Ordrup, hvor præsten mindede menigheden om, at det var en uskik at bede rosenkrans under messen. Sådan har jeg altid selv set på det - og sådan ser jeg det til en hvis grad stadig. Lige indtil efterårsferien. Jeg var med gode venner i Rom og jeg gav de to piger (6 og 11 år) som var i rejsefølget - hver en rosenkrans, naturligvis købt i Santa Maria sopra Minerva - dominikanernes kirke nær ved Pantheon. Det var ikke mindst dominikanerne, som udbredte rosenkransen i middelalderen.

Søndagen efter var vi til messe i den lokale sognekirke. Og de to piger, som ikke forstår italiensk, havde pludselig en måde, hvor de kunne være med i messen og bede med, også uden at de forstod læsninger eller prædiken.
Og det slog mig pludseligt voldsomt: hvor mange polske koner - og mænd (og andre ikke danske) - har hjemme hos os i Danmark i årtier overlevet i deres katolske tro, ved at bede - mens præsten prædikede noget, de ikke forstod. Og det slog mig, hvad rosenkransen også er, en enkel bønsform, som enhver - også et barn - kan bede. Det er ændrer ikke noget som helst ved at enhver præst har en soleklar pligt i at sørge for en god forkyndelse, men på den anden side må kirken aldrig blive et sted hvor der stilles krav om intellektuelt niveau, før man kan være rigtigt med.

Rosenkransbønnen er i sin kerne en evangelisk bøn, bygget på bebudelsesordene ord til Maria, og som hendes eget liv, peger den i alle hensender hen på Kristus. De 15 traditionelle „mysterier“ som er rosenkransbønnen betragter, er 15 centrale hændelser i Jesu liv, det vil sige: hele inkarnationens og forløsningens historie.
Paven har den 7. oktober 2002 foreslået endnu en krans af mysterier til rosenkransen. Han benævner dem „lysets mysterier“, og de er som følger:

Jesus døbes i Jordan
Jesus står frem ved brylluppet i Kana
Jesus forkynder Guds rige og kalder til omvendelse
Jesu forklarelse på bjerget
Jesus indstifter nadveren

Rosenkransbønnen kan bedes overalt og uden bøger eller nogen andre forudsætninger. „Den er“ - i følge paven - „skønt af klar mariansk karakter i sin hjerte en kristocentrisk bøn. I rosenkransens mysterier følger de troende Jomfru Marias tanker mens de komplenterer over Kristi liv. Sådeles er rosenkransbønnen et ekko af Marias bøn.“


Fra: LUMEN, Sankt Mariæ Kirkes sogneblad nr. 41 (Februar-Marts 2003)