Den svenske diplomat, Rolf Ekeus, var fra 1991-97 chef for FNs våbeninspektører i Irak. Senere blev han Sveriges ambasadør i Washington. Nu beklæder han posten som højkomissiær for nationale minoriteter inden for OSCE, organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa. Vi har plukket en smule fra et interview han gav til det svenske katolske tidsskift „Signum.“
- Kan den religiøse tro positivt bidrage til at løse konflikter?
- Ja, det tror jeg i højeste grad. Sådan har forestillingen
om de menneskelige rettigheder og overbevisningen om at mennesket har en
ukrænkelig værdighed i stor udstrækning vundet frem under
indflydelse fra den kristne tro. Jeg selv ser kristendommen som en af de
store fredsfaktorer i den moderne verden. Ikke mindst har den katolske
kirke med sit verdensomspændende kontaktnet ofte muligheder for at
mægle i konflikter, at bidrage til forsoning mellem forskellige befolkningsgrupper,
og at forsvare menneskeværdet eller de fattiges rettigheder. Samtidig
må man ikke overse at der i f.eks. Sydamerika og Afrika findes reaktionære
biskopper som lukker øjnene for kirkens sociallære og gør
fælles sag med korrupte magthavere.
- Endelig et lidt mere personligt spørgsmål. Vil du sige
noget om din egen vej til den katolske kirke?
- Som barn blev jeg døbt i Svenska Kyrkan, og voksede op i et
hjem, hvor den kristne tro fandtes som en selvfølgelig del af den
kulturelle baggrund. Jeg har altid opfattet mig selv som kristen også
selvom jeg i lange perioder bare har gået sporadisk i kirke. Men
igennem mine mange år i udlandet har jeg ofte fået kontakt
til katolikker, og med tiden er jeg kommet til at føle mig mere
og mere hjemme i den katolske kirke.
En stor del af mit arbejde som diplomat har jeg brugt på fredsspørgsmål og på at forsøge at finde løsninger på væbnede konflikter. Igennem det arbejde er jeg ofte kommet i kontakt med vold og had i en udstrækning som det er svært at beskrive. Med årene er det derfor blevet det store spørgsmål som jeg brydes med her i livet: hvorfra kommer denne afgrundsdybe ondskab og had og hvor findes det gode som kan overgå det ondes magt? Det er netop spørgmålet om hvordan mennesket kan frigøres fra det onde, som har motiveret mig til et personligt angagement i den kristne tro og slutteligt ført mig til den katolske kirke. Det lyder måske lidt vel pretentiøst, men det er mødet med Kristi korsoffer i messen, som giver mig kraft til den overbevisning at kærligheden er en stærkere kraft end det onde her i verden. Denne kraft behøves som en stadig modvægt mod onskabens og voldens destruktive kræfter, som ellers rent mennekeligt kan anses for uovervindelige.