Det er en usædvanlig sag i den katolske kirke i Danmark at
en sognepræst bliver frataget sit sognepræsteembede.
Ikke fordi det er noget utænkelig eller unormalt i at præster
bliver forflyttet eller omrokeret. Det sker tvært i mod ofte. Det
usædvanlige er at det er sket under store protester og under stor
mediebevågenhed. Journalisterne har fået langt flere godbidder
til deres artikler ved at tale med Georg Nibler end ved at tale med biskoppen.
Biskoppens syn på situationen har været underrepræsenteret.
Mange katolikker, og måske specielt dem der ikke har været
til gudstjeneste i Lyngby, har derfor kunnet være i tvivl om hvad
det hele drejede sig om. Havde menigheden eller biskoppen ret?
Derfor er det vigtigt og væsentligt at biskop Czeslaw nu har
forklaret sine bevæggrunde i et brev til alle præster, søstre
og rådsmedlemmer. Dette brev er tre gange så langt som det
han har sendt til Katolsk Orientering, og giver derfor en mere grundig
orientering. For at alle i vores menighed skal være så godt
orienteret som muligt har vi derfor valgt at gengive hele brevet her i
Lumen.
København, den 22. august, 2002
Til Præsterne og ordenssøstrene,
pastoralrådets forretningsudvalg og menighedsrådene,
Kære medbrødre, kære søstre, kære rådsmedlemmer,
Sagen vedrørende pastor Georg Niblers bebudede og nu effektuerede afskedigelse fra sognepræsteembedet i Lyngby har længe været offentligt omtalt. Gennem medierne og enkelte erklæringer fra mig er forløbet i sagen blevet skildret og kommenteret.
Trods den megen omtale synes mange sikkert, at der alligevel er en hel del ubelyste aspekter, som efterlader udenforstående i uvished om, hvad sagen egentlig drejer sig om.
Selv har jeg indtil nu været tilbageholdende med detaljerede oplysninger. Det skyldes, at jeg i størstedelen af forløbet har betragtet sagen som et anliggende mellem Pastor Nibler og mig. Selv om en præst er en offentlig person, og hans liv og tjeneste berører mange mennesker, er det selvklart, at der i problem- og konfliktsituationer må være en lang fase, hvor præst og biskop taler ud og søger at finde en løsning, før andre, også nok så relevante parter, inddrages. Dette skal sikre tryghed og tillid i forholdet mellem præst og biskop.
I februar henvendte jeg mig første gang til pastor Georg Nibler. Det er ingen hemmelighed, at pastor Niblers embedsførelse i mange år har givet anledning til anstød - altså også længe før jeg selv blev biskop. l 1992 fandt således en ekstraordinær visitats sted. Mine rådgiveres og min vurdering er, at forholdene siden da ikke har ændret sig væsentligt til det bedre, hvorfor det er min pligt som biskop og som pastor Niblers overordnede at drage den tunge konklusion, som allerede blev antydet som en mulighed i „sammenfatning af visitatsen“, der lyder som følger:
„Der er ingen tvivl om, at en fjernelse af GN vil afstedkomme megen modstand fra mange. På den anden side, må man nok konstatere, at der aldrig vil blive en almindelig menighed i Lyngby, hvor katolikker af alle kategorier kan komme, hvis GN forbliver eller ikke radikalt ændrer stil og pastoral kurs.“
Dette er desværre ikke sket, og ville i øvrigt kun kunne ske på en meningsfuld måde, hvis Pastor Nibler selv ville kunne indse rimeligheden i at ændre på de forhold, som har ført til så mange problemer. Det drejer sig ikke om, at præsterne skal „rette ind“ på grund af disciplinære krav fra en biskop, men om, at hele embedsførelsen skal hvile på en fælles forståelse af kirkens sendelse og på et tillidsforhold mellem præster og biskop. Inden for dette tillidsforhold bør den enkelte præst være i stand til med sund dømmekraft at bygge med på det fællesskab, som kirken er, med iagttagelse af de rimelige krav til fælles pastoral og liturgisk praksis, dette medfører.
I afskedigelsesdekretet nævnes begrundelsen for beslutningen samt eksempler på kritisable forhold i Lyngby. Da dette dekret er af personlig karakter, kan det ikke offentliggøres af mig. For at imødekomme et berettiget ønske om information og gøre det muligt for udenforstående at blive bekendt med mine bevæggrunde har jeg dog valgt at nævne følgende af dekretets begrundelser for afskedigelsen: (De følgende, nummererede afsnit er direkte citater fra dekretet)
l. Sct. Knud Lavards menighed er blevet en „valgmenighed“ omkring din person i en sådan grad, at den afgørende adskiller sig fra andre menigheder i bispedømmet, og at mange af de i sognet boende medlemmer igennem år og dag har måttet søge andetsteds hen.
2. Af dit svar til mig af 24. juni dette år samt af bilagene fremgår, at du har den opfattelse, at du kan tilsidesætte de kirkelige bestemmelser, hvis ikke de stemmer overens med dine pastorale og liturgiske idéer. Du anerkender således ikke i praksis, at du står under en autoritet, der i sidste ende skal være garanten for, at din embedsførelse foregår i hele Kirkens ånd.
3. Du har under gudstjenesten polemiseret mod de kirkelige autoriteter, ligesom du også på en brutal måde offentligt har irettesat kirkegængere, hvis de ikke gør, som du vil.
4. Generelt har du erstattet trosbekendelsen med „Det haver så nyeligen regnet“, eller lavet dine egne trosbekendelser, hvoraf en er blevet brugt ved dåb. Den er så lidt dækkende for den kristne tro, at dåbens gyldighed er bragt i fare. På denne og ligende måder krænker du noget af det mest centrale: sakramenternes integritet.
5. Du har under gudstjenesten ofte erstattet de autoriserede bibeltekster med dine egne omskrivninger. Det er alvorligt, da man så ikke kan være sikker på, at den bibelske sandhed bliver forkyndt i sin helhed.
6. Ved denne systematiske måde at forme liturgien på bringer du menigheden i en meget udfordrende situation, hvor den tvinges til enten at blive borte eller helhjertet acceptere din stil.
Den aktuelle afskedigelsessag skal forstås som en evaluering af perioden siden ovennævnte visitats. Alle skal være overbevist om, at jeg føler dette som et smerteligt og tungt skridt, som jeg længe har håbet kunne undgås. Det var derfor med beklagelse, at jeg i februar skrev til pastor Nibler for at indlede en drøftelse om situationen l Lyngby og hans videre fremtid og virke som præst i bispedømmet.
Kirkeretten foreskriver, at de første samtaler om en sognepræsts forflyttelse finder sted privat det vil sige: kun mellem biskoppen og den berørte præst, - fordi enhver præstelig tjeneste forudsætter, at den udføres i indforståethed med stedets biskop. Ligeledes må biskoppen være optaget af, at der trods alle uoverensstemmelser skal være et tillidsforhold, hvor præsten i samarbejde med biskoppen er med til at finde brugbare løsninger.
Jeg vil gerne stærkt understrege, at jeg på intet tidspunkt har betvivlet, at pastor Nibler har gjort en opofrende og sand præstelig og medmenneskelig tjeneste overfor mange mennesker, som virkelig har haft stor glæde af ham som præst. Jeg ønsker heller ikke at blokere for, at de mennesker, som har benyttet sig af pastor Nibler som præst fremover skal kunne opsøge ham.
Derimod har jeg fundet det nødvendigt, at pastor Nibler fratræder som sognepræst for Sct. Knud Lavards menighed. Grunden hertil ligger i hans forståelse af en sognepræsts embede. Det skal dog gøres helt klart, at pastor Nibler stadig er præst i bispedømmet.
Jeg vedkender mig ligeledes, som jeg har understreget det overfor pastor Nibler, at jeg vil gøre hvad der er menneskeligt muligt, for at pastor Nibler som præst i bispedømmet København kan sikres en hæderlig fremtid, præsteligt, boligmæssigt og materielt.
I den mellemliggende tid er det desværre ikke lykkedes at komme til en fælles forståelse mellem pastor Nibler og mig. Fronterne er blevet trukket hårdt op også igennem mediernes behandling af sagen, hvor jeg har fundet det meget svært at tage til genmæle på en overbevisende måde uden samtidig at udstille pastor Nibler.
Kirkeretten forudser, at hvis en biskop er af den overbevisning, at en sognepræst må flyttes fra sit embede, og det viser sig umuligt at opnå forståelse hos sognepræsten for dette skridt, så kan en afskedigelse ske ved dekret.
Den 8. august modtog pastor Nibler et dekret, hvormed han afskediges som sognepræst med virkning fra den 30. september i år, og samtidig anmodes om at fraflytte sin bolig. Biskoppens afgørelse kan indankes for Kongregationen for Gejstligheden i Rom. Dette har pastor Nibler valgt at gøre. Anken har dog ingen opsættende virkning, men det betyder, at hans efterfølger kun kan konstitueres i embedet.
Pastor Nibler har med kommunens hjælp fundet sig en bolig i Lyngby. Denne og andre fornødenheder vil blive finansieret af bispedømmet.
Hvad angår pastor Niblers fremtidige virke, er intet på nuværende tidspunkt afklaret definitivt. Inden for de næste to år, som er at betragte som en orlovsperiode, kan både pastor Nibler og bispedømmet overveje mulighederne for en konkret opgave.
Som efterfølger for Pastor Nibler er pater Allen Courteau OMI, Aalborg, konstitueret som sognepræst med alle de til sognepræstefunktionen hørende rettigheder og beføjelser.
Bortset fra den frustration, som mange mennesker i tidens løb har følt på grund af situationen i Lyngby, er der også i øjeblikket sat mange følelser i bevægelse. I en sådan sag er ingenting blot sort og hvidt, og de goder, som mange personligt har erfaret som frugter af pastor Niblers virke, skal ikke ignoreres. Det er dog også altafgørende for vort bispedømmes trivsel, at ingen pastoral praksis, liturgisk stil eller personlig fremtoning fremkalder en enten/eller-situation, hvor ikke alle kan rummes og føle sig hjemme.
Må Gud derfor give os, at de sår og splittelser, som denne sag har medført, må blive helet, og en ægte kirkelighed, d.v.s. forståelse for Kirkens væsen og udtryksform, blive udbredt og styrket hos alle vore troende. Denne kirkelighed udelukker ikke legitim mangfoldighed, noget som på forhånd er givet med vort bispedømmes sammensætning, men vi må alle være os bevidste om vort ansvar, at give et indtryk af Kirken, der ikke lader nogen i tvivl om, hvad der er katolsk.
Med anmodning om jeres forbøn for pastor Nibler, for menigheden
i Lyngby og pater Allen, for vort bispedømme og for mig som dets
biskop sender jeg de
venligste hilsener
+ Czeslaw