Menighedsrådsvalg: Et mærkeligt dilemma


Af Kim Ørtved
Genvalgt til menighedsrådet

Ved menighedsrådsvalget for 4 år siden tror jeg alle var glade for valghandlingen. Der var opstillet 13 kandidater, og med en pæn stemmeprocent blev et funktionsdueligt råd valgt med demokratisk opbakning. Det har været vigtigt for mig at huske, at jeg sad i rådet, fordi 84 fra menigheden havde vist mig den tillid at stemme på mig (nævnt med vanlig beskedenhed !).
Menighedsrådet har besluttet, at der fortsat skal være otte medlemmer i  det nye råd, og selvom sognepræsten og vi selv i rådet har været meget rundt og fisket blandt menigheden for at få nye kræfter – og valgstyrelsen har opfordret kandidater til at træde frem – så er vi ”kun” havnet på præcis otte.
Fredsvalg
Derfor falder selv afstemningen væk og menigheden har opnået ”fredsvalg”.  Det lyder jo positivt, men giver alligevel anledning til nogle overvejelser. Først en praktisk detalje om hvordan det nye råd kommer i gang, fordi der i ”Vedtægt for menighedsråd” kapitel III Menighedsrådets konstituering , § 3 stk. 1 står: ”Efter afholdelse af valg indkalder det medlem, som ved valget har fået flest stemmer … de øvrige medlemmer, til et møde senest 18 hverdag efter valget.”
Mere alvorligt er usikkerheden om menighedens holdning. Jeg ville gerne have deltaget i et valg, både for at ”vise min tillid” til nogle kandidater, og for at sikre mig en demokratisk opbakning. Men er jeg nu valgt, eller også har jeg bare mast mig på? Har menigheden været tilfreds med rådets resultater?
Skal vi presse nogle til at tabe valget?
På den anden side ville det jo være mærkeligt at tage endnu en runde i menigheden for at presse nogle til at stille op, så vi kunne sikre os et valg  - men derved også nogle tabere. Og gennemføre et valg med netop otte kandidater er både at spilde valgstyrelsens og menighedens tid, og hvad kunne vi bruge resultatet til (udover at blive et mindre råd, hvis nogle kandidater ingen stemmer fik).
Det er jo et stort emne at søge at løse her: Demokratiet har svære kår i en kompliceret, individualiseret (og globaliseret) verden. Sidst har diskussionen været i gang omkring folkeskolens skolebestyrelsesvalg. Valgprocenterne falder til de fleste afstemninger rundt omkring i de europæiske lande, og valgene falder mere og mere ud med lige fordeling til de opstillede muligheder.
Jeg har heller ikke fundet de vises sten til denne lejlighed, men føler alligevel, at noget mangler, når vi nu mødes 4 gamle og 4 nye for at konstituere os i det nye menighedsråd. Men derfor skal vi nu nok alligevel fortsætte arbejdet med samme energi og idérigdom, som i de foregående fire år (og for nogle flere end det).