Ved menighedsrådsvalget for 4 år siden tror jeg alle var
glade for valghandlingen. Der var opstillet 13 kandidater, og med en pæn
stemmeprocent blev et funktionsdueligt råd valgt med demokratisk
opbakning. Det har været vigtigt for mig at huske, at jeg sad i rådet,
fordi 84 fra menigheden havde vist mig den tillid at stemme på mig
(nævnt med vanlig beskedenhed !).
Menighedsrådet har besluttet, at der fortsat skal være
otte medlemmer i det nye råd, og selvom sognepræsten
og vi selv i rådet har været meget rundt og fisket blandt menigheden
for at få nye kræfter – og valgstyrelsen har opfordret kandidater
til at træde frem – så er vi ”kun” havnet på præcis
otte.
Fredsvalg
Derfor falder selv afstemningen væk og menigheden har opnået
”fredsvalg”. Det lyder jo positivt, men giver alligevel anledning
til nogle overvejelser. Først en praktisk detalje om hvordan det
nye råd kommer i gang, fordi der i ”Vedtægt for menighedsråd”
kapitel III Menighedsrådets konstituering , § 3 stk. 1 står:
”Efter afholdelse af valg indkalder det medlem, som ved valget har fået
flest stemmer … de øvrige medlemmer, til et møde senest 18
hverdag efter valget.”
Mere alvorligt er usikkerheden om menighedens holdning. Jeg ville gerne
have deltaget i et valg, både for at ”vise min tillid” til nogle
kandidater, og for at sikre mig en demokratisk opbakning. Men er jeg nu
valgt, eller også har jeg bare mast mig på? Har menigheden
været tilfreds med rådets resultater?
Skal vi presse nogle til at tabe valget?
På den anden side ville det jo være mærkeligt at
tage endnu en runde i menigheden for at presse nogle til at stille op,
så vi kunne sikre os et valg - men derved også nogle
tabere. Og gennemføre et valg med netop otte kandidater er både
at spilde valgstyrelsens og menighedens tid, og hvad kunne vi bruge resultatet
til (udover at blive et mindre råd, hvis nogle kandidater ingen stemmer
fik).
Det er jo et stort emne at søge at løse her: Demokratiet
har svære kår i en kompliceret, individualiseret (og globaliseret)
verden. Sidst har diskussionen været i gang omkring folkeskolens
skolebestyrelsesvalg. Valgprocenterne falder til de fleste afstemninger
rundt omkring i de europæiske lande, og valgene falder mere og mere
ud med lige fordeling til de opstillede muligheder.
Jeg har heller ikke fundet de vises sten til denne lejlighed, men føler
alligevel, at noget mangler, når vi nu mødes 4 gamle og 4
nye for at konstituere os i det nye menighedsråd. Men derfor skal
vi nu nok alligevel fortsætte arbejdet med samme energi og idérigdom,
som i de foregående fire år (og for nogle flere end det).