| Af Jacob Thomsen |
Som bekendt er kardinal John Henry Newman (1801-91) både en fængslende skikkelse og teolog. Hans indflydelse på 2. Vatikankoncils teologi bl.a. om kirkens udvikling og om samvittigheden er uomtvistelig. Typisk nok anvendes fx. i Den Katolske Kirkes Katekismus §1778 et citat fra Newman til at illustrere kirkens lære om samvittigheden. Den komplekse karakter af Newmans teologi svarer til hans karakteristik af den katolske kirke, hvis mangfoldighed mange englændere på hans tid undervurderede. Det fik Newman til at sige med umiskendelig engelsk humor: „Katolicisme er ikke som en kop the, man kan øse op med en theske.“
Uanset rigdommen i Newmans teologi og personlige udvikling findes der dog ganske bestemte nøglebegreber, som man igen og igen træffer på i hans omfattende produktion. Det gælder fx begrebet sandhed, der er som en rød tråd fra først til sidst i hans lange liv. Allerede da han som 15-årig kom til personlig tro, omtaler han selv sin oplevelse således: „Religiøs tro er dybest set at vedkende sig sandheden.“ En lidt usædvanlig måde at beskrive kernen i en religiøs oplevelse. Ordet „sandheden“ findes også i hans valgsprog og i den gravskrift, som han forfattede 15 år før sin død. Valgsproget lyder: „Sandheden vil sejre“ (Praevalebit veritas) og gravskriften: „Fra skyggebilleder og indbildninger til sandheden“ (Ex umbribus et imaginibus in veritatem).
Denne sidste sentens, der står på hans gravsten, er et eksempel på, hvorledes modsætningen mellem sandhed og vildfarelser hos Newman ofte udtrykkes i billedparret lys kontra mørke. Sandheden (i ental) er for ham lyset, man længes efter, når man famler sig vej frem i de mørke skygger og indbildninger (begge i flertal), som man kan være fanget af. De to ord dækker fint varieret både påvirkninger udefra og egne indbildninger. „Jeg længes virkelig efter sandheden“, udbryder han et sted. Hele hans liv var en lang søgen efter indsigt i sandheden.
Karakteristisk for Newman er, at hans anvendelse af billedet lys/mørke er konsekvent gennemført. Fejltagelser beskrives som mørke, der må vige for sandhedens lys: „Errors cannot last and light will come after darkness“. Fejltagelser har ikke sandhedens bestandighed, men vil opløse sig selv i tidens løb, fordi de modsiger hinanden: „Error will eat up error“. Det er vor opgave, mener Newman, med udholdenhed at søge „sandheden hele vort liv“. Denne søgen sker hos Newman „skridt for skridt“, som der står i hans berømte salme Led milde lys: „Et skridt er nok - Led du mig skridt for skridt“. At være velovervejet uden at forhaste sig, det er Newmans livsstil.
Et andet nøglebegreb hos Newman er det næsten uoversættelige ord consistency. Ordet betyder ikke blot konsekvens, i al fald ikke blot tankernæssig konsekvens, men en livskvalitet: bestandighed, overensstemmelse med sig selv, identitet. I det største nyere værk om Newman kan man i registeret se, at ordet consistency er et hyppigt brugt ord. For Newman er consistency et nødvendigt korrektiv til begrebet udvikling som Newman ligeledes var meget optaget af. Gang på gang fremhæver han, at vækst og udvikling er kendetegn på liv: „At leve er at forandre sig; at være fuldkommen er at have forandret sig ofte“.
Men for at udvikling og forandring ikke skal løbe løbsk og blive alt andet end fremskridt, mener Newman, at udvikling nødvendigvis må holdes i tømme af consistency for at skabe balance. Uden bevægelse og udvikling bliver livet sterilt, men uden kontinuerlig fasthed føres man på vildspor. Pointen hos Newman er, at både det ene og det andet må til for at livet skal lykkes. Hans klassiske sentens er: „Consistency is the life of a movement“. Ved at holdes sammen, sikres den harmoni, som er livsnødvendig. Ja, Newman går endda et skridt videre og kalder i et brev consistency for en dyd, som passer til en helgen: „I have ever made consistency a mark of a saint“. Tilsvarende siger han i en prædiken: „The very test of a mature Christian, of a true saint, is consistency in all things“.
Mon ikke vi, måske særlig i vor tid, kan lære lidt af Newmans afbalancerede holdning? At længes efter sandheden og søge sandheden „skridt for skridt“. At arbejde på en sund afbalancering af udvikling og consistency. Måske kan man da med Newmans ord blive „a mature Christian“?