Af Sr. Benedikte Priorinde, Sankt Lioba Kloster

Søster Lioba var født i Ålborg den 5. juni 1913. Eneste pige ud af en børneflok på 4. og fik i dåben navnet Ingeborg. Hendes forældre var begge kommunelærere i skolevæsnet i Ålborg.

Sr. Lioba voksede op i Ålborg. I 1932 blev hun student og valgte lige som sine forældre at blive skolelærer. I 1936 fik hun lærerindeeksamen ved Ribe statsseminarium og 1939  bestod hun eksamen ved statens lærerhøjskole i København som skolekøkkenlærerinde. Sr. Lioba har bl.a. virket ved skolevæsnet i Gentofte og som husholdningslærerinde ved skolen på La Coursvejen på Frederiksberg.

I 1937 kom sr. Lioba i forbindelse med Oxfordbevægelsen i sin religiøse søgen efter et ståsted. Det resulterede i, at hun i 1941 konverterede til den katolske kirke. I februar 1944 indtrådte hun hos Benediktinerinderne af den hl. Lioba, der dengang havde kloster ved Sct. Augustins kirke i Sct. Kjeldsgade. I klosteret havde sr. Lioba mange forskellige opgaver. Bl.a. var hun husmor for pensionærerne på Maria hjemmet, som søstrene drev for unge piger, der studerede. I 1946 - 1947 var hun husholdningslærerinde på Rygård skole. Sr. Lioba var også en lang periode sognesøster i Sct. Antoni Sogn, da pastor Knud Ballin var sognepræst der.

Den 28. september 1952 aflagde sr.Lioba de evige løfter og blev et år efter udnævnt til klosterets subpriorinde. Allerede i 1954 blev hun valgt til klosterets priorinde og dette embede bestred hun indtil 1973. Det var ikke i nogen nem tid sr. Lioba overtog ansvaret for klosteret. Det var en ung orden i en blomstringsperiode. Den var fattig på penge, men havde mange opgaver i kirkens tjeneste. For at nævne nogle: Mødrelejrene på Klitborg, retrætedage, religionsundervisning, sognearbejde m.m. En af sr. Lioba’s første store opgaver var i 1954, da biskop Suhr flyttede søstrene væk fra klosteret i Sct. Kjeldsgade, til Hoffmanns Minde på Valby Langgade, der tidligere var beboet af Sct.Hedvig søstrene. Det var svært for søstrene at komme fra store rummelige forhold til de gamle bygninger med “små” rum. Der skulle indrettes et benediktinsk kloster med klausur og samtidig skulle der drives et pensionat for ældre. Det blev trods forholdene til mange gode år i disse omgivelser.

Efterhånden spirede håbet frem om at bygge et rigtigt kloster og takket  være sr. Lioba’s ihærdige arbejdsindsats og vovemod købte Benediktinerinderne af den hl. Lioba den 24.3.1962 Sct. Mariae kirke og præstebolig med tilhørende jordstykke af Ansgarstifelsen. Og det store projekt at bygge et rigtigt kloster og plejehjem tog for alvor sin begyndelse. Det var ikke let. Penge skulle skaffes til veje og der blev brugt mange kræfter på at løse opgaven. Det første spadestik blev taget den 15. april 1962 og så gik byggeriet i gang. Den 7. juni 1962 var der grundstensnedlæggelse på 27. årsdagen for vor begyndelse i Danmark. Den 18. september 1963 indviede biskop Suhr klosteret og oprettede  klausuren. 31. oktober modtoges de første pensionærer på sct. Lioba Hjemmet.

I en takketale, der blev holdt for sr. Lioba ved en af hendes mærkedage blev der sagt til hende: “I troen på Jesus Kristus lægger vi denne grundsten i fundamentet, så det bliver en begyndelse, en fortsættelse og en fuldendelse af det værk, som opføres til Guds ære og forherligelse. -  Det store arbejde, som du havde med at bygge et kloster for os, - det takker vi dig for.”....... Siden da har vi haft vort hjem her og glæder os over de klosterlige rammer vi har.

En anden stor opgave som blev lagt i hænderne på sr. Lioba, var da vores kongregation skulle omdannes til en føderation med selvstændige priorater. Det skete i 1969 i kølvandet på det 2. vatikanerkoncil. Takket være hendes værdifulde indsats, menneskeklogskab og overblik, har vi i dag konstitutioner, der stiller  Sct. Benedikts regel ind i vor tid med særlig henblik på vores føderation.

I 1973 gik sr. Lioba af som priorinde og gik ind i en ny fase af sit  virksomme liv. Hun sad bl.a. i plejehjemmet Hoffmanns Mindes bestyrelse. Og i 1976 udnævnte biskop Martensen hende til pastoralassistent ved Sct. Antoni kirke, med særligt henblik på den pastorale omsorg for beboerne på plejehjemmet. Denne opgave varetog hun indtil juli 1987, hvor hun trak sig tilbage p. gr.a. svigtende helbred.
Sr. Lioba var levende engageret i kirkens arbejde og var i en årrække medlem af pastoralrådet og forretningsudvalget. Hun gjorde også en stor indsat i det økumeniske søsterarbejde og i søstrenes fællesråd.

De sidste år af hendes liv var hun fysisk skrøbelig og måtte tilbringe sin sidste tid først på Sct. Lioba hjemmet, og da det lukkede ved udgangen af maj 2000, blev hun flyttet til et plejehjem  (Ingeborggården) 5. minutters gang fra klosteret. Indtil dagen før sin død var hun dagligt hjemme i klosteret til vesper og aftenrekreationer. Hun sov stille ind den 21. november 2000.

Om søster Liobas liv kan man bruge dette digt: “At virke er at bruge sig selv til andres gavn, at mærke livets ansvar og krav og at føle savn, at slides og bekymres, at trøste, holde ud, at føle, at man lever i kraft af livets Gud. At støtte er at tie, når sorgen skal tales bort, at råde og opmuntre, når sindet bliver sort, at dæmpe alle storme, der mod ens kære slår, at dele ud af alt det, man selv bestandig får. At samle er at søge at finde sammenhæng bag alle spredte tanker og handlinger i flæng, at prøve på at ane den mening, der er bag det slør, som nu omgiver vor travle levedag. At elske Gud er at give, at slippe, lade gå, at synke og at miste og meget lidt forstå, at elske er at modtage, finde og forstå, at ane, hvad det koster, hvis livet man skal nå.” (Holger Lissner)

Sr. Lioba (postulant) i klosterhaven på Sct. Kjeldsgade. (1944)

Mødrelejr Klitborg. Sr. Lioba tager sig af nogle af børnene i lejeren, medens mødrene hygger sig med noget andet.

Hoffmanns Minde. Billedet er taget i søstrenes kapel hvor søstrene beder korbøn. Til venstre i billedet står Moder Priorinde Lioba. (Den gang sad den foresatte for sig selv).

Sr. Lioba med sin mor. Billedet er fra Hoffmanns Minde, hvor sr. Lioba’s mor boede som pensionær.

• Lumen - Hovedside
• Sankt Lioba Kloster - Hovedside
• Sankt Mariæ Kirke - Hovedside
• ©