Denne spalte vil Lumens læsere efter planen kunne finde i hvert nummer fremover. Her vil de møde oplysninger om enkelte af de ting der sker rundt om i verdenskirken. En gang i mellem følger der nok også en kommentar eller en refleksion med. Ligeledes vil enkelte af de tilfælde hvor den katolske kirke - det være sig her hjemme eller på verdensplan - fanger danske medias opmærksomhed måske blive omtalt. Ja, denne gang har tilmed den slags historier overvægt, men det kan hurtigt ændre sig. Småt og stort kan fange spaltistens blik og blive genspejlet til læserne, og meget af stoffet vil blive fundet på Internettet. Men ingen skal tro at man kan få alt at vide om kirken i tiden i denne spalte. Der vil altid være enorme mængder godt og relevant stof der sorteres fra, og med Lumens udgivelsesfrekvens vil det dagsaktuelle som regel være forduftet. Tilsammen vil der dog forhåbentlig tegne sig et billede af en kirke der er i tiden og agerer i den, der både påvirker og lader sig påvirke af den - men også af en kirke der har dimensioner der gør at den aldrig kan blive AF tiden.

Anglikanerne beholder "fristelse" i Fadervor, meddeler et telegram. Deres generalsynode, der i november var samlet i London, gik i mod en ny version af Fadervor. Flertallet afviste at erstatte leddet «Og led os ikke ind i fristelse» med formuleringen «Og bevar os fra tider af anfægtelse». Deres liturgikommission havde foreslået ændringen efter forslag fra teologer, der mener at den traditionelle tekst er flertydig.

Og hvad har så det med os katolikker at gøre? Ret meget. Den bedst mulige oversættelse af centrale religiøse tekster er i lige høj grad et problem vi må beskæftige os med. Og en hel del teologer fortæller at Fadervor ret og slet er fejloversat. Vanskeligheden er erkendt for snart årtusinder siden: allerede i oldkirken var man klar over at Bibelens formulering kunne forstås som om Vorherre med vilje leder os i fristelse. De fandt derfor på forskellige omformuleringer når bønnen skulle bedes. I vore dage ved vi meget mere om bønnens rødder i semitisk sprog, og det er blevet tydeligere at vor gængse oversættelse ikke dækker. Desuden har det græske ord der oversættes med "fristelse" en oprindelig betydning der vel så meget svarer til ordet "prøvelse".

Joachim Jeremias skriver i sin lille bog om Fadervor at grundbetydningen er "lad os ikke bukke under i anfægtelsen". Seidelinernes nytestamente oversætter "før os ikke ud i prøvelse" - begge er formuleringer der svarer meget bedre til den oprindelige mening. Men i liturgisk sammenhæng, hvad gør man der? I Sverige har katolikkerne to officielle udgaver af Fadervor: den klassiske på et let arkaisk svensk, og en ny udgave hvor denne bøn lyder "utsätt oss inte för prövning". Selv plejer jeg at bede - når jeg husker det, for der er jo mange vaner knyttet til denne bøn, der gør at det er svært at ændre den - "led os når vi fristes". Det er ikke perfekt, men det passer nogenlunde til rytmen i den traditionelle tekst. Hvor skulle jeg ønske at den danske liturgikommission kunne både overveje og gennemføre det som anglikanerne overvejede, men desværre ikke gennemførte. Til det var vanens magt for stor - så hellere risikere en misforståelse. Tænker vi katolikker i Danmark ligesådan?
 

Det er ikke ofte at den katolske kirke i Danmark havner på forsiden af Berlingske Tidende, men det skete den 6. december. Med billede af biskop Czeslaw, og henvisning til artikel inde i bladet. Anledningen var at de nordiske biskopper få dage i forvejen havde udsendt et hyrdebrev om "At beskytte livet". Artiklen var sober og oplysende, og i øvrigt interessant ved at den lagde større vægt på selve det fænomen at nogle biskopper rent faktisk skriver et hyrdebrev, end på at gengive kirkens argumenter mod abort. Måske fandt avisen at folkekirken her har et eksempel til overvejelse? Det skorter jo i disse tider ikke på røster der efterlyser den slags biskoppelige initiativer - og samtidigt findes der en indædt modstand mod at folkekirken kan mene noget som helst. Hvad selve hyrdebrevet angår, skal det anbefales stærkt. Det er veldisponeret og klogt argumenteret, tydeligt konciperet af personer der er vel hjemme i medicinske, etiske og filosofiske problemstillinger. Der er ingen løftede pegefingre, men saglige argumenter til brug i en debat, som i vore dage kan føres på et mere reflekterende plan end for femogtyve år siden. (Hvem tror at dansk films største succes i 90-erne, "Den eneste ene" kunne have været lavet den gang?). Tak for hyrdebrevet! - måske vender vi tilbage til det ved en senere lejlighed.

Politiken har vist ikke skrevet om hyrdebrevet (og Kristeligt Dagblad mærkeligt nok kun ret nødtørftigt), og der er næppe grund til at tro at de vil gøre det. Det er mere i Politikens stil at bruge stof der giver overskriften "Italiensk ærkebiskop anklaget for åger" (22. november). Desværre er dette et af de tilfælde hvor det ikke er muligt, ud fra hvad vi for tiden ved, klart at afvise at der er hold i sagen. Ærkebiskoppen af Napoli, kardinal Michele Giordano, efterforskes, og vil måske blive tiltalt for at have sendt et par millioner kroner til sin broder i den syditalienske by han selv kommer fra, og hvor han er byens store søn. Broderen skal i sin tur have lånt dem, og flere til, ud til ågerrenter. Kardinalen har i prædikener og hyrdebreve flere gange tordnet i mod organiseret kriminalitet, og specielt mod Camorraens virksomhed. Selv siger han at han har hjulpet en broder i pengeforlegenhed, og at beskyldningerne intet har på sig. Formanden for den italienske bispekonference, kardinal Ruini og mange af hans bispekolleger er overbeviste om hans uskyld. Vatikanet har dog været tøvende med at udtale sig. De har protesteret mod det italienske politis efterforskningsmetoder, og begrunder det med at der er tale om krænkelse af en udenlandsk stats suverænitet - hvilket skyldes at kardinaler bliver statsborgere i Vatikanstaten i tillæg til det gamle statsborgerskab ! Iagttagere påpeger at Vatikanet er i et dilemma, for der er ved indiskretion sluppet så mange besynderlige og belastende oplysninger ud fra efterforskningen, at de næppe vil vove et for helhjertet forsvar for kardinalen før der er flere facts på bordet. Og til dem der gerne vil vide om efterforskningen fører til at der rejses tiltale er der følgende råd: følg med i Politiken. De skal nok skrive fortsættelsen - hvis det ser ud til at han er skyldig, vel at mærke.
 

Højst usædvanligt er det at den katolske kirke i Danmark kommer på tekst-TV. "Religionskrig i Nykøbing F" hed det sig den 7/12. Og "krigen" gjaldt forhold i den katolske menighed! Kristeligt Dagblad fulgte godt op med et par forsideartikler, der ikke mindst drejede sig om hvorvidt biskop Czeslaw ville undlade at forbyde, eller forbyde det der foregik (hvilket han allerede havde gjort, viste det sig). Men hvad foregik der? Media hæftede sig specielt ved at der vistnok fandt både tungetale, dommedagssnak og djævleuddrivelse sted. Eller noget der lignede. Selv om sådanne fænomener ikke er normale og dagligdagse foreteelser i katolske menigheder, er det dog ikke noget der er hverken ukendt i eller uforenlig med kirkens lære og praksis.

Men når man får at vide at balladen skyldes at en prædikant fra Københavns Bibeltrænings Center (KBC) har været på færde, er der noget der falder på plads. KBC er en aflægger af den svenske bevægelse "Livets Ord" i Uppsala, der igen er inspireret af den amerikanske "prosperity gospel"-bevægelse. Livets ord blev etableret i 1983 af Ulf Ekman, og bevægelsen har i Sverige ca. 10.000 tilhængere, i Danmark vistnok langt færre. Den gængse danske betegnelse er "fremgangsteologi". Et endnu bedre ord ville være "succes-teologi", for det svenske ord "framgång" betyder på dansk netop succes. Og en af bevægelsens pointer er at man får succes her i verden - materiel velstand, sundhed, karriere - når man tror stærkt nok, og tror på den rigtige måde. Det indebærer blandt andet at ord skal bruges på en bestemt måde, for ord har en skabende kraft der kan binde og løse i den åndelige verden. Det der siges, vil ske. Hvis man siger "jeg har det dårligt" kan man skabe sygdom og elendighed i sit eget liv, ifølge Livets Ord. At der er en sådan sammenhæng ville det være dumt at benægte som en psykisk realitet. Det virkelige problem er at Livets Ord bygger på at Gud selv er bundet disse lovmæssigheder, og at det derfor gælder om at udnytte dem til så at sige at "få magt over Gud". Og det er bl.a. denne del af deres teologi der kristent set er den alvorlige anstødssten. Hvad sker med den der tror, og alligevel bliver syg? Hvad sker med den der tror, og alligevel ikke kan skifte lejligheden ud med en villa? Nej, denne sag handler nok ikke om hvorvidt Helligånden har uddelt af sine gaver i Nykøbing F. Den handler om hvad det kristne evangelium dybest set fortæller. Derfor handler den også om at selv om kirken skal være åben udadtil, er der et sted en grænse for hvad der er kristent og katolsk. Hvorfor blev mon Jesus født i en stald og ikke på et lukushotel?

• Lumen - Hovedside
• Sankt Mariæ Kirke - Hovedside
• ©