Referat af møder i 2009

(Siden er sidst opdateret 20/1-2010)

KÆK´s møde den 8. december 2009.

Emne: Julemøde

Som altid forløb julemødet hyggeligt med 22 fremmødte omkring friskbrygget kaffe og dejlige æbleskiver samt dertil portvin m.m.

Carly Majholm stod for eftermiddagens mere ”saglige” indhold ved at læse tre både underfundige og tankevækkende julehistorier for os – den første forfattet af biskop i Basel Kurt Koch, betitlet ”Guds julebrev” og den anden af Margrit Ruesch med titlen ”Mellem okse og æsel”. De handlede hver især om mennesket i relation til Gud og dets famlende begreber om det hinsidige. Den sidste historie, vi fik læst højt, er skrevet af p. Steph. Wevers, ”De hellige tre Konger i Danmark”, en fri fantasi over julenat i genskær af besættelsestidens uhygge.

Stor tak til Carly for gedigen og stimulerende ”juleunderholdning”. At gennemføre lang og flot højtlæsning uden en eneste pause til vanddrikning (for ikke at tale om portvin) er i sandhed en bedrift i sig selv. Og til afslutning fik vi tilmed alle sammen de tre fortællinger i særtryk med hjem i julegave!

HKT

P.S. Næste KÆK møde afholdes den 12. januar, 2010. Foreløbig er planen, at januarmødet bliver et hyggemøde med vin og sandwich. Programmet for resten af foråret vil foreligge først i det nye år.

KÆK´s møde den 10. november 2009.

Emne: Dominikansk spiritualitet

Jesper Fich (vor sognepræst) gav os ved KÆK mødet 10. november et indblik i dominikanerordenen – ikke så meget ordenens historie siden 1200-tallet, herunder dens administrative struktur, men i den mentalitet, som gennem tiderne har været det særligt nærende og bærende inden for netop dette katolske ordenssamfund. Her i al korthed et forsøg på en sammenfatning: Åbenhed for forskelligheder i den fælles stræben efter sandhed. Det indebærer en vilje til dialog, fordi man udviser lydhørhed over for hinanden. Erkendelsens veje er mangfoldige, og det skal man ikke være bange for at se i øjnene.

Jeg kunne kun ønske, at mange andre i menigheden end os i KÆK havde haft lejlighed til at høre Jesper fortælle om de træk ved dominikanernes samfund, som han især finder stimulerende i sit pastorale virke. Ovenstående ”minireferat” kan overhovedet ikke udtømme indholdet, kun søge at fastholde et hovedpunkt. Stor tak til vor sognepræst for en varm eftermiddag i den kolde og grå november.

HKT

P.S. Næste møde i KÆK er Julemødet den 8. december, 2009.

KÆK´s møde den 13. oktober 2009.

Emne: Børn. Kirkens fremtid og ressource

Det kom tydeligt frem, at meget har ændret sig fundamentalt i forhold til tidligere. Det er nu i høj grad børnene selv, som ”styrer” forløbet i den forstand, at deres iver og engagement får lov at slå igennem ved deres ”ledende” spørgsmål, som deres vejledere griber fat i og gerne tager som udgangspunkt i det videre arbejde. Børn er nu tildags friere og tidligere udviklet end foregående generationer på tilsvarende alderstrin, de er nysgerrige og meget gerne særdeles aktive i undervisningen.

Også Jacob, Rasmus og Christian fungerer som vejledere, bl.a. ved ministranttjenesten, og selvfølgelig ikke mindst Jesper (vor sognepræst), som børnene vist først og fremmest opfatter som en (lidt) ældre kammerat. Der er en afgrund til forskel fra al katekismusterperi og sort tale og så til denne uhøjtidelige måde at introducere vores fremtidige kirkefolk til katolsk tro og menighedsliv.

Stor tak til underviserne! – også fra ældreklubben for et levende og muntert indsyn i denne del af sognekirkens aktivitet.

Som indledning til mødet kom Birthe ind på nogle mere generelle forhold omkring ældreklubben, hvor et glidende generationsskifte af naturlige årsager efterhånden vil gøre sig gældende, og hvor vi må søge at interessere flere i menigheden for at slutte op om vores – synes vi da selv – velfungerende og hyggelige klub. Vi har spændende ting på programmet for vinterperioden. Så kom og vær med!!

Referent HKT

KÆK´s møde den 8. september 2009.

Emne: Holger Drachmann og hans muser

Tirsdag den 8. september, mens solen skinnede gennem vinduerne til menighedssalen, holdt Vera Michelsen foredrag om en af Danmarks kulturelle berømtheder: livsnyder, bonvivant, charmør, digter og marinemaler – Holger Drachmann (1846-1908). På humoristisk vis fortalte Vera om Drachmanns muser. Dem var der mange af; og med to af dem: nemlig Vilhelmine og Sophie blev han gift under mange forviklinger. Det var et underholdende foredrag, hvor Drachmanns fortumlede livsforløb blev fortalt ud fra sejre som digter, skuffelser som privatperson, eksotiske oplevelser, talrige forelskelser og sygdom.

Efter foredraget blev der stillet mange spørgsmål, mens vi nød en friskbrygget kaffe, dejlig saftig sandkage samt ”en lille én”. Det var en herlig, afslappet og positiv måde, hvorpå KÆK indledte en ny sæson.

Referent Hanna Busch-Møller

 

KÆK´s møde den 11. august 2009.

Emne: KÆK's sommerudflugt 2009

KÆK´s sommerudflugt den 11. august til Lund i Skåne var begunstiget af godt vejr. De 29 deltagere drog kl. 9.30 af sted fra kirken med Birthe som rejsefører og Holte turistfart som transportmiddel over Øresundsbroen til den gamle danske landsdel med det nybyggede Jakriborg som første stop. Jakriborg er et arkitektonisk eksperiment, en art imiteret nordtysk hanseby med gavlhuse i klassisk stil, hvor deres varierende farver lyser op i de brostensbelagte, krogede gader. Ment som en reaktion mod de senere årtiers sjælløse betonbyggeri med ensformige og sterile rammer om bymenneskets dagligdag. Om så den kunstige genskabelse af fortidens byggestil og bymæssige miljø vil hævde sig med tilstrækkelig livskraft i de kommende årtier - ja, det må så tiden vise.

Det voldte lidt problemer at finde frem til Jakriborg – denne stad placeret mellem Malmø og Lund er af så ny dato, at der endnu ikke er sørget for tilstrækkelig afmærkning og skiltning frem mod målet. Men det lykkedes vores udmærkede chauffør at parkere os i byen, og vi nåede lidt vandring samt formiddagskaffe med klassisk svensk ”kanelbulle” i et stedligt konditori, inden vi fortsatte til Lund. Undervejs havde Birthe i bussen fortalt om de arkitektoniske og kunstneriske overvejelser omkring etableringen af Jakriborg, og Hans fulgte op med at berette om oprettelsen af Lund som nordisk ærkebispesæde, dvs. perioden 1070 – 1145.

Ved 12-tiden var vi fremme ved Lund Domkirke og nåede at se det berømte middelalderur inde i kirken, hvor de hellige tre konger ved middagens timeslag og under trompetfanfare kommer frem på urets overdel og i procession tilbeder jomfru Maria og Jesusbarnet. Men mere tid blev det ikke til i domkirken i første omgang – der skulle umiddelbart efter afholdes et kirkespil, og alle besøgende fik besked på enten at overvære dette eller straks forlade kirken. Af hensyn til frokostaftalen med restauranten i museet ”Kulturkrogen” måtte vi fortrække – nogle benyttede den ekstra tid til af se den meget smukke universitetsbygning med parkanlæg tæt ved. Efter frokosten nåede flere af turdeltagerne en kort visit i det storslåede kirkerum og i krypten nedenunder.

Efter en vellykket frokost i et separat lokale i restaurant ”Kulturkrogen” tæt ved kirken gik turen hjemad i ro og mag med et veltilrettelagt stop i Dragør Havn. Her var der tid til eftermiddagskaffe ved vores bus med indtagelse af Ingrids herlige bagværk, som hun havde kreeret specielt til denne del af turen. Mætte og fornøjede kunne vi slutte af på Jens Jessensvej kl. 5 eftermiddag efter en dejlig dag i hyggeligt klubsamvær.

Næste ordinære møde i KÆK vil finde sted tirsdag den 8. september, 2009.

Referent HKT

KÆK´s møde den 12. maj 2009.

Emne: Paulus som menneske

Som indledning til KÆK mødet 12. maj meddelte Birthe om sommerudflugten tirsdag 11. august, at vi afgår med bus fra Kirken præcist kl. 9.30 og undervejs til Lund gør et ophold ved den relativt nyanlagte by Jakriborg, hvor der vil være kaffepause. Når vi kort efter når frem til Lund, ser vi først inden for i Domkirken og spiser derefter frokost i restaurant ”Kulturen”, som er et stort kulturhistorisk museumsanlæg tæt ved Domkirken.

Frokosten består af en varm ret med tilhørende salatbuffet. I restauranten er der reserveret et separatlokale til os, og der er herfra adgang til restaurantens udendørs arealer. Vi drikker kaffe i fortsættelse af frokosten og kan hygge os uden at være under noget tidspres, da vi tager hjem fra Lund uden at besøge andre lokaliteter. Udflugten koster 150 kr per deltager som tidligere år, og beløbet bedes betalt kontant inden busafgangen fra St. Mariae.

Efter Birthes indledende bemærkninger fik Eva Maria Nielsen ordet for at tale om Paulus som menneske, et emne, som i høj grad er et interesseområde for foredragsholderen, der til daglig arbejder i bispedømmet som teologisk konsulent. Ud fra Apostlenes Gerninger i N.T. og Paulus´ to breve til Korintherne blev Paulus i foredraget karakteriseret som en udpræget intellektuel personlighed, hvis fremtræden og særpræg æggede til modsigelse og splid så at sige overalt, hvor han kom frem. Nogle fundamentale brud blev afgørende for hans tilværelse: Damaskus-synet, hvor hans liv med ét slag blev ændret fra det rent jødiske til hedningemission på et revolutionerende nyt trosgrundlag, en komplet omkalfatring af den hidtidige kristenforfølgende Saul til en farefuld tilværelse som apostlen Paulus i tidsrummet ca. 50 til ca. 62, hvor martyriet i Rom til slut ventede ham.

På sine missionsrejser indtraf nye åndelige brud for den kristne Paulus, en forskydning af hans trosvægtning fra at centrere på Kristi opstandelse over mod fokus på lidelsen, Kristi kors. Eva M. Nielsen understregede Paulus´ ophold i Athen (Apostlenes Gerninger kap. 1`7) som skelsættende i så henseende, således at hans hovedanliggende som kristen missionær på sæt og vis ændrede karakter efter opholdet i Athen – ganske særligt fremhævede hun hans pragtfulde tale til Athenerne på Areopagos som et helt afgørende vidnesbyrd også for eftertiden om Paulus som kristen personlighed. Også hans tætte forhold til andre medkristne blev belyst i foredraget, især den inspiration som kontakten til Barnabas har haft for hans virke især i Jerusalem og Antiokia. Og med Paulus´ breve er vi rent kronologisk tættere på Jesus Kristus end de fire evangelier er det – der er ”kun” godt og vel 20 års afstand fra Golgatha til Paulus´ breve i N.T.

Referent HKT

KÆK´s møde den 10. februar 2009.

Emne: Den katolske internationale Ungdomsfestival i Sidney 2008

På mødet berettede Christian levende med ledsagende filmklip om sine festivaloplevelser i Australien sidste sommer i juli. Festivalen kulminerede med pave Benedicts celebration af de afsluttende messer. De internationale ungdomsmesser begyndte i 1980´erne – den første blev afholdt i 1987 i Argentina – med stærk opbakning fra Johannes Poul II, som i ganske særlig grad var optaget af ungdommens betydning for kirkens mission i den moderne verden. Efterhånden har det fæstnet sig, at der afholdes en sådan international katolsk ungdomsfestival hvert 3. år. Forrige gang var det i Køln 2005, hvor vor nuværende pave deltog få måneder efter sin indsættelse og derved markerede pavestolens fortsatte opfølgning af den linie, som Johannes Poul havde trukket op i sin embedsperiode.

Festivalens popularitet fremgår tydeligt af deltagerantallet, ca. 550.000 unge var med til at fejre den afsluttende højmesse med paven sidst i juli måned i Sydney. Festivalens betydning for deltagerne dækker et bredt spektrum af oplevelser rækkende fra kirkelige begivenheder med teologisk belæring og diskussion til stærk bevidsthed om et verdensomspændende trosfællesskab og mulighed for inspirerende personlige kontakter til unge fra andre lande, forenet i den katolske kirkes tro og tradition. Deltagerne spændte aldersmæssigt fra ca. 18 til 36 år. Fra Danmark kom ca. 130 unge katolikker til Sydney, hvor der til rejsen var knyttet private ophold hos australske værtsfamilier. Christian understregede, at både denne ”sidegevinst” og den velgennemtænkte, omhyggelige planlægning fra australsk side af de rent praktiske problemer ved det kolossale arrangement omkring festivalen var med til at gøre opholdet til en uforglemmelig oplevelse. Eneste ”hage” var kulden, - de julivante danskere måtte med ét omstille sig til temperaturer svarende til overgangen mellem vinter og forår, ikke alt for behageligt, når man som festivaldeltager var henvist til at måtte sove udendørs i nattekulden.

Et konkret dansk resultat af samværet i Sydney kom i oktober 2008 med oprettelsen af HUK, hovedstadens unge katolikker, etableret i et fællesskab mellem foreløbigt fire københavnske kirker, herunder – ja, naturligvis – vores egen på Jens Jessensvej.

Næste festival er planlagt til 2011 i Madrid.

Referent HKT
 

KÆK´s møde den 13. januar 2009.

Emne: Purgatoriet

De grundlagde deres lære til dels på Paulus’ 1. Korintherbrev 3, 10-15, hvori der tales om, at de, som har bygget deres liv med forgængelige materialer, vil se, at deres bygningsværk går op i luer, men de skal selv blive frelst - ”dog som gennem ild

I Kirkens Tradition udviklede man dette til en tro på, at de mennesker, som før døden har fået deres synder tilgivet, men som i deres liv ikke har bygget alene på Kristus, men også havde været afhængige af denne verdens goder, skulle gennemgå en renselse efter deres død. Renselsen indebar altså ikke syndsforladelse, men tjente alene til at afbøde den timelige straf, som var en følge af synden. Det svarer i civil ret til, at man godt kan opnå tilgivelse fra en person, man har tilføjet skade, uden at man dermed fritages for at erstatte den forvoldte skade.

Man har inden for Kirken og i folkebevidstheden – bl.a. således som den afspejler sig i billedkunst og digtning - anset det som sandsynligt, at rensningen skulle ske gennem en ild, hvis rumlige placering man ikke har kunnet opnå nogen præcis og alment gældende opfattelse af.

Man udviklede endvidere tanker om – bl.a. under indtryk af synerne – at de levende ved deres bønner og offermesser kunne hjælpe de døde og afkorte renselsen. Deraf opstod den praksis, at man kunne erhverve aflad for sig selv eller for døde slægtninge, hvorved renselsen i purgatoriet kunne afkortes.

Tankerne om purgatoriet udvikledes forskelligt i Romerkirken og den græsk-ortodokse Kirke. På et koncil i Lyon i 1274 blev man dog enige om, at der kunne finde en renselse sted efter døden, hvilket den ortodokse Kirke ikke tidligere havde anerkendt. Til gengæld måtte Romerkirken afstå fra at præcisere, at renselsen skete gennem en ild. Man anfører derfor nu blot i Kirkens Katekismus, at Kirkens Tradition taler om, at renselsen sker gennem en ild.

Om end Kirkens lære således har ligget i faste, dogmatiske rammer i snart 500 år, er forestillingerne om vor tilværelse efter døden alligevel noget, der stadig beskæftiger teologerne og vel os alle sammen, og anderledes bør det nok heller ikke være.

Siden er sidst opdateret 20/1-2010