KÆK´s møde den 14. oktober 2008.

Emne: Den hellige Lioba

Når nøden er størst, er hjælpen undertiden nærmest. Sr. Hildegard påtog sig – uden varsel – den 14. oktober at holde dagens foredrag i KÆK som erstatning for den ellers annoncerede beretning om ungdomsfestivalen med pavelig deltagelse i Sydney. Nogle timer før mødet som sædvanligt skulle begynde kl. 14 fik KÆK telefonisk besked om, at programmet om Sydney var aflyst. I denne prekære situation tilbød Sr. Hildegard at indtræde som taler og fortælle om den hellige Lioba, en - tør man sige - overordentlig central personlighed netop i vores sammenhæng som menighed på Jens Jessensvej.

Og det blev en veloplagt og på alle måder spændende beretning om Lioba, denne højt begavede, viljestærke og varmhjertede personlighed, som i 700-tallet på afgørende vis var med til at grundfæste kristendommen i Centraleuropa. Hun blev oprindeligt ”fundet” som hjælper i missionsarbejdet af Bonifatius, ”Tysklands apostel” og af ham ført fra en klostertilværelse i England til kontinentet. Her blev hun efterhånden ledende som administrator og grundlægger af klostre. Som abbedisse var hun på alle måder en inspirerende kraft for trosfællerne i Karolingerriget, der i denne periode – med Karl den Store i spidsen – energisk samarbejdede med Rom for udbredelse af kristendom og befæstelse af kirker og klostre i samfundet.

For Lioba var det ledende motiv bag alt i hendes virke Caritas. Det er også ledemotivet i Rudolf af Fuldas levnedsbeskrivelse af Lioba i det Vita, hvori han kort efter hendes død fremstiller hendes liv på én gang faktuelt og legendarisk – det sidste, fordi Vita som litterær genre foruden at være biografi tillige er en helgenskildring med det formål at lede op til en helgenkåring af den pågældende. Og Lioba blev faktisk helgenkåret – i år 836 -, ”ved akklamation”. Tankegangen bag og beretningen fra Rudolfs hånd er, at Lioba var en af Gud særligt udvalgt person med en af Ham pålagt livsopgave, som hun ved troens kraft var i stand til at opfylde. Og det så stærkt, at mindet om Lioba er levende den dag i dag. Hendes grav ved Fulda opsøges stadig af mange – hun er, som Sr. Hildegard understregede, bestemt ikke en ”afdød” person til trods for, at der nu er hengået mere end 1200 år siden hendes død.

Vi fik i tilgift også fortalt om Bonifatius og om vilkårene omkring klostre og klosterlivet i den tidlige middelalder. Et spændende og medrivende foredrag. Stor tak til Sr. Hildegard!

 
Referent HKT

KÆK´s møde den 9. september 2008.

Emne: Broder Jakob

Broder Jakob var emnet for foredraget ved efterårets 1. møde i KÆK tirsdag 9. september. Bispedømmets arkivar, Jørgen Nybo Rasmussen, fortalte om det usædvanlige livsforløb, som blev Jakobs. Han var søn af Kong Hans (1481-1513) og Dronning Christine (død 1521), men fylder intet i danmarkshistorien i modsætning til broderen Christian II. Hvad vi ved om Jakobs tidlige liv, at han blev født ca. 1483 og som ung tilsluttede sig Franciskanerordenen, der var særdeles populær og i høj kurs også hos kongefamilien. Først med reformationen i Danmark i 1530´erne træder Jakob som person tydeligere frem.

     Som følge af ordenens uddrivelse forlod også Jakob – som på det tidspunkt var en ledende skikkelse for Franciskanerne i Danmark – sit fædreland og rejste, via Spanien, til de spanske kolonier i Amerika, hvor han til sin død i 1560´erne virkede som kristen missionær blandt indianerne i Mexico. Her gjorde han en stor indsats for at hævde kristnede indianeres ligeberettigelse med deres hvide (spanske) trosfæller, hvilket viste sig særdeles vanskeligt at gennemføre i praksis, bl.a. hvad angår deltagelse i eukaristien og ganske særligt i spørgsmålet om indianere som præster. Samtidens skriftlige teologiske debat herom, med Jakob som indianernes utrættelige forkæmper, er bevaret for eftertiden.

     Hans minde er så sandelig også bevaret i nutidens Mexico, hvilket fremgik med al tydelighed ved regentparrets nylige statsbesøg i Mexico. Her kom denne kongesøn af Oldenborgdynastiet i centrum for opmærksomheden – ikke først og fremmest som fyrstelig person, men som en ”broder” og brobygger mellem kristnede indfødte og de europæiske trosfæller i denne del af det spanske koloniimperium i 1500-tallet.

     Samtidens danske kildemateriale er næsten helt tavst om Jakob, men Jørgen Nybo Rasmussen er på baggrund af det foreliggende ikke-danske materiale fra 1500-årene overbevist om, at Jakob virkelig var af fyrstelig herkomst, altså en ægte Oldenborger.

 
Referent HKT
 

Sommerudflugten 12. August 2008.

Udflugten fandt sted i gråvejr med lettere regn ind imellem, men det gik ikke ud over humøret hos de 32 deltagere, som med bus fra Holte Turistfart drog af sted mod Midtsjælland fra vores sognekirke. Første stop var hos P. Dietr. Timmermann i Haraldsted, hvor vi drak den medbragte kaffe og smagte Ingrids dejlige hjemmebag. P. Timmermann bød os gæstfrit indenfor i sit hjem, og vi nød også det smukke landskab omkring hans idylliske ejendom.

Næste stop var den interessante og særprægede Bregninge Kirke, Sjællands eneste rundkirke. Kirkens kordegn fortalte i kirken levende om dens historie og de store økonomiske problemer i forbindelse med dens nylige renovering – uden solid støtte fra private fonde havde den bygningsmæssige redningsaktion ikke kunnet gennemføres.

Efter frokosten i Gyrstinge Skovkro besøgte vi Fjenneslev Kirke med de berømte to tårne, tilskrevet mindet om tvillingebrødrene Absalon og Esbern Snare i 1100-tallet. Undervejs i bus og kirke fortalte Hans om tårnene og om Hvideslægten og dens enestående rolle i højmiddelalderens Danmarkshistorie (tiden ca. 1100 – 1241). Så var der tid til en kaffepause på hjemrejsen fra Fjenneslev Kirke. Vi gjorde holdt ved Svogerslev Kro og havde en hyggelig stund sammen, inden vi igen sad i bussen og måtte påhøre Hans (nu for 3. gang) oplæse af Oehlenschlägers digt ”De tvende kirketårne”, som i guldalderperioden cementerede myten omkring Fjenneslevs kirketårne som en manifestation af Asser Rigs stolthed over sine to sønners fødsel.

Erik takkede under frokosten for KÆK´s gave til ham ved hans tilbagetræden fra ledergruppen i juli: to smukke Holmegårdsglas med indgraveret navn. Birthe havde forinden på alles vegne takket Erik for hans mangeårige indsats i ledelsen af vores klub. Og alle deltagere i dette års vellykkede sommerudflugt siger tak til Hanne, som havde tilrettelagt den på allerbedste måde. Kun skade, at vores sognepræst p.gr.a. undervisningsmæssige forpligtelser var forhindret i at være med.
ns personlige erfaringer rækker langt ud over Nord- og Vesteuropa, bl.a. med ophold under ret så barske omstændigheder i det krigshærgede ex-Jugoslavien og i Afrika (Uganda).

Referent HKT
 

KÆK´s møde den 10. Juni 2008.

Som det er blevet tradition sluttede vi i KÆK forårets møderække sammen med vores sognepræst Jesper Fich, som den 10. juni havde valgt at give os en filmoplevelse. Men til indledning fortalte han om den nyligt tiltrådte apostoliske nuntius i de nordiske lande, E.P. Tscherrig, som stammer fra Svejts. Noget usædvanligt har den nye nuntius på forhånd stor viden om nordiske forhold og har ikke mindst interesseret sig for de kirkehistoriske relationer gennem tiderne mellem Island og Vatikanet. Også Danmark kender han udmærket til, bl.a. deltog han i planlægningen af Johannes Paul 2.´s besøg i de nordiske lande i 1989. Hans personlige erfaringer rækker langt ud over Nord- og Vesteuropa, bl.a. med ophold under ret så barske omstændigheder i det krigshærgede ex-Jugoslavien og i Afrika (Uganda).

Filmen, som Jesper derefter viste os, er for nogle år siden fremstillet af Nikolai Østergaard og har titlen ”Kort film om tro”. Den er ganske rigtigt kort, men virker stærkt som en yderst personlig beretning om Østergaards egen vej ind i den katolske tro og kirke. Den er intens i sin usminkede blotlæggelse af de forbehold og tilsyneladende modstridende impulser, som over tid nærmest pressede ham frem til en endelig afklaring, en konvertering baseret snarere på refleksion end nogen ”oplevelse”. I filmen belyses stadierne i dette forløb visuelt – for så vidt den slags er muligt – gennem et panorama af filmklip i stadig vekslen mellem noget ydre og noget indre, den katolske tros univers i kirken sat op overfor hverdagens københavnske baggårde og storbyens skyline. Vi må forstå, at der for manden bag kameraet efterhånden blev tale om en mental sammensmeltning her, om en enhed af det tilsyneladende uforenelige i Mysteriet.

Referent HKT
 

KÆK´s møde den 13. maj 2008.

Emne: Kong Chr. X

På mødet fortalte Hans Korsgaard Thomsen om Kong Christian X´s politiske rolle som regent 1912-47. Baggrunden for foredraget var dels den nyudkomne biografi om Christian X, ”Rytterkongen”, af historikeren Knud J. V. Jespersen, dels den vedvarende interesse for besættelsestiden herhjemme. Vi får stadig ny viden om årene 1940-45, og meningerne om samarbejds- eller forhandlingspolitiken i forhold til besættelsesmagten er stærkt delte.

Hans søgte at give et indtryk af kongens meget sammensatte personlighed og hans synspunkter på udviklingen i det danske samfund i det lange spand af år 1912-47. Ud over de anormale besættelsesår, hvor kongen blev selve symbolet på Danmark og danskhed, gjorde han sig også selvstændigt gældende i sine første regentår frem til og med ”påskekrisen” 1920. Det var en tid præget af omvæltninger som følge af første verdenskrig og med stærke politiske og personlige modsætninger mellem den radikale Zahle-regering og kong Christian. Den fuldstændigt kaotiske politiske situation i foråret 1920, ”påskekrisen”, fik bl.a. til følge, at Christian X´s funktion i 20´erne og 30´erne hovedsageligt blev af repræsentativ art uden tidligere forsøg på politisk indblanding – Stauning, og ikke kongen, blev hovedaktøren.

Efter 2 timer med Christian var de tålmodige KÆK-deltagere ikke mere udmattede end, at de kastede sig ud i en livlig spørge- og diskussionsrunde om et svundent Danmark og en konge, som så mange af os ældre stadig har i bevidst personlig erindring.

Referent HKT

KÆK´s møde den 8. april 2008.

Emne: Junglen i KÆK

En nervepirrende tropisk oplevelse ventede de 20 deltagere i KÆK-mødet 8. april, hvor Karen Herold Olsen - som blev nærmere introduceret af Hanna - fortalte os om sit afrikanske jungleliv i en periode kort efter 2. verdenskrig, hvor hun med sin mand var udsendt fra Naturhistorisk Museum i Aarhus til Liberia.

Med det formål at indsamle alle mulige tropiske smådyr til nærmere undersøgelse i Danmark gennemførte ægteparret en årelang vandring under helt utroligt primitive forhold i Liberia, som i 1940´erne var tilbagestående i praktisk taget enhver henseende. Under tropiske regnskyl, i mudder og gennem altid uvejsomt terræn banede de to og deres lokale bærere sig møjsommeligt vej fra den ene lokale stammehøvding til den anden, hvor de i primitive landsbyer kunne opnå en smule hvilepause og måske supplere de mest nødvendige forsyninger til den videre udasende vandring gennem endeløse ufremkommelige skove – områder, som faktisk var ukendte - også for de indfødte.

Regntidens helvede, termitternes hærgen og hærmyrernes angreb på alt og alle, provianteringskvaler og fysisk udmattelse – jo, vi fik det hele (eller næsten det hele) i form af en genafspilning af en serie radioforedrag, som Karen Herold Olsen holdt for en del år siden i DR. Rædselsfuldt? Ja! Men også – ud fra en helt anden synsvinkel – pragtfuldt. Først og fremmest mødet med de venligsindede lokale stammer, der hjalp disse besynderlige europæere, så vidt de overhovedet kunne og på tværs af alle sproglige barrierer. Men dertil ikke mindst mødet og et afsluttende mange måneders fællesskab med en 13-årig høvdingsøn, som under parrets ophold i en af landsbyerne hjalp dem med alt muligt og var betaget af deres fremmedartethed. Drengen sluttede sig til dem under den videre vandring, kom med til Liberias hovedstad – og sugede til sig, så vidt han kunne, af deres hvide kultur. Ved benhårdt arbejde og utrolig selvdisciplin lærte han sig selv kunsten at læse i et afgørende opbrud fra den ellers magtesløse verden, som han var rundet af.

Under mødet orienterede Birthe mødedeltagerne om et bidrag på 2.000 kr fra KÆK til verdensungdomskongressen i Sydney som bidrag til sognets fire unge deltagere.

Desuden blev der gjort opmærksom på, at der stadig er ledige pladser i skovtursbussen tirsdag den 12. august – til samme pris som sidste år, 150 kr per deltager.

Referent HKT

KÆK´s møde den 11. marts 2008.

Emne: Konvertering til den katolske tro

Vor marts sammenkomst havde som hovedpunkt et foredrag af Inge Harboe Andersen om hendes konvertering til den katolske tro efter mange års tilhør i den danske folkekirke.

Konverteringen var i hendes tilfælde ikke forårsaget af en bestemt begivenhed eller religiøs oplevelse, men en ret så langsom, så at sige glidende indre mental proces frem mod en åndelig afklaring – hjulpet afgørende på vej af erfaringer som lærer i den katolske St. Annæ Skole på Amager.

Inge Harboe Andersen holdt som helt ung af kirken som bygningsværk, arkitektur, men hendes hjemlige baggrund var ikke specielt kirkelig præget. Hun kom dog tidligt i Bethesdas søndagsskole og fik siden som seminarieelev den senere teologiprofessor Leif Grane som lærer i kristendomskundskab. Hun begyndte sit eget undervisningsforløb i 1960, satte sine børn i St. Knuds Skole – ikke ud fra nogen katolsk motivering, men simpelthen fordi skolen var god – og knyttedes selv til den som lærer, men havde stadig et personligt protestantisk udgangspunkt som medlem af folkekirken. Som lærer i kristendomsfaget underviste hun i adskillige år skolens protestantiske elever i 6. til 10. klasse i bl.a. katolsk troslære, som jo var det faste grundlag for deres andre skolekammerater. Det var pædagogisk ikke en helt let opgave at påtage sig, når man selv var uden katolsk baggrund, men mange skolerejser med elever til Rom virkede over tid inspirerende, hvortil kom ikke mindst en nær personlig kontakt til p. Dietr. Timmermann – alt i alt et udviklingsforløb, der forløsende resulterede i hendes egen overgang til katolicismen.

Siden 1990 var Inge Harboe Andersen stærkt engageret i opbygningen af et katolsk ungdomsarbejde i Letland, og i disse år koncentrerer hun sig om arbejdet i DKKF, Danmarks katolske kvindeforening, med særligt henblik på det økumeniske aspekt.

At der kun var mødt 15 tilhørere til et meget personligt foredrag om et så væsentligt emne for os katolikker var virkelig en skam!

Referent HKT