KÆK´s møde den 12. dec. 2006

Emne: Adventsmøde med biskop Martensen

Der var et forbløffende ringe fremmøde, da biskop Martensen – nu for 10. gang – besøgte vor klub i anledning af den forestående jul. Foruden biskoppen var vi kun 15 deltagere. Juletiden er godt nok en travl tid for alle, og flere af ”den faste stok” var desuden bortrejst eller syge. Generelt er der imidlertid tale om et vigende deltagerantal ved vore arrangementer. Ledergruppen for KÆK må nu tage dette problem op til nærmere overvejelse.

 Men det blev ikke desto mindre en meget hyggelig julesammenkomst, hvor biskop Hans talte om højtiden – og især om advent - som en forventningens og glædens tid, den ægte juleglæde forstået som nærvær i vores forhold til andre mennesker og i forholdet til Gud. Med Gud har vi først og fremmest nærvær i bøn, et nærvær så intimt at vi både kan sige far til Ham og være dus med Ham. Derfor er taknemmelighed over alt det, vi herigennem modtager, en helt fundamental bestanddel af juleglædens nærvær.

 Vi kan frigøre andre fra isolation i ensomhed ved at lade dem mærke, at de er nærværende for os i vort eget liv.

 Juletid er fredstid. Det harmonerer ikke særligt godt med virkeligheden i verden af i dag, sådan som vi oplever den. Imidlertid – for den enkelte må det først og fremmest dreje sig om den indre fred, fred i hjertet, forstået i Johannes evangeliets ånd.

 Vi rundede denne del af sammenkomsten af med at synge ”Blomstre som en Rosengaard” – med biskoppen himself ved klaveret som en fortrinlig pianist. En ganske uventet oplevelse!

 En efterfølgende spørge- og samtalerunde med biskop Hans kom ganske vidt omkring og drejede sig bl.a. om pavens nylige rejse til Tyrkiet og om en mulig opblødning i det hidtil noget anspændte forhold mellem den romersk-katolske og den græsk-katolske kirke. Og så sluttede vi af med tirsdagens vanlige eftermiddagsmesse, celebreret af biskoppen.

Referat HKT

KÆK´s møde den 14. nov 2006

Emne: En gammel katolsk familie

Det var denne gang ikke nødvendigt at foretage en nærmere præsentation af dagens foredragsholder – nemlig Erik Aagaard, kendt af alle i vor menighed som den, der trofast gennem årene har været og stadig er den ledende kraft i vor ældreklub.

Han fortalte livligt om sin egen baggrund i en gammel katolsk familie med aner, som kan spores tilbage til Nørrejylland længe før reformationstiden. Men det var bedsteforældrene, forældrene og den øvrige familie igennem de nærmest foregående generationer, som Erik koncentrerede sig om – især hvad angår deres trosliv og de sociale komplikationer, som det endnu i slutningen af 1800-tallet kunne medføre, hvis man bekendte sig til den katolske tro. Det gjaldt således Eriks farfar, hvis status som medarbejder ved et bladtrykkeri i Odense blev afgjort forringet, efter at han konverterede under påvirkning af sin hustru. Hvad der helt konkret havde været årsagen til hendes overgang til den katolske kirke, stod ikke Erik helt klart, men han kunne i den forbindelse understrege det nødvendige i, at alle med viden om deres slægtsmedlemmers liv og virke i tide fik det skrevet ned, så at de enkelte familiers historie ikke forsvinder i glemselens mørke, når de ældste levende familiemedlemmer ikke er mere.

Apropos det skrevne: Erik havde selv haft stor glæde af at lære sin tidligt afdøde far nærmere at kende gennem nogle – tilfældigt og sent fundne – optegnelser af ham fra hans yngre år i tiden omkring 1. verdenskrig. Han havde her i København bl. a. været organist ved Rosenkranskirken, hvor han blev gift under den spanske syges hærgen i efteråret 1918. Erik læste op af disse optegnelser og fortalte i tilgift om en række andre skæbner i familiens foregående generationer.

Referat HKT