KÆK´s møde den 10. August 2010.
Emne: Årets sommerudflugt
KÆK´s sommerudflugt til maleren Johannes Larsens Museum i Kerteminde tirsdag den 10. august
blev begunstiget af det herligste sommervejr. P.gr.a. nogle afbud var vi ”kun” 27 deltagere,
foruden vores dygtige og venlige chauffør fra Holte Turistfart, som har kørt for os på en
tidligere sommerudflugt – ingen af os kunne dog huske hvornår, heller ikke han selv.
Som de tidligere år brød vi op fra kirken kl. 9.30 og nåede frem til vores mål i Kerteminde ved middagstid
efter et ophold med medbragt kaffe og ”basser” ved en rasteplads nær Slagelse. I det herlige vejr nød vi
overfarten af det blikstille Storebælt med den flotte bro og den smukke tur ad de snoede veje fra Nyborg
frem til Kerteminde.
Undervejs i bussen orienterede Birthe og Hans om udflugtens praktiske sider og om
Johannes Larsen som kunstnerpersonlighed. Der var på forhånd afsat 5 kvarter til museet, og alle havde
faktisk tid nok til at bese museets faste udstilling, suppleret med denne sommers aktuelle
særudstilling af maleren Fritz Sybergs billeder, samt Johannes Larsens privatbolig med den dejlige have.
Mættet med indtryk af de to klassiske Fynsmaleres værker stillede vi den efterhånden
opsparede sult på det nærliggende Tornøes Hotel, hvor en udmærket kold buffet ventede os i restauranten.
Vi sad i et separat, vejret taget i betragtning, rigeligt varmt lokale,
og lod snakken gå over frokost og den efterfølgende kaffe.
Så brød vi op kl. 15.30 og nåede efter et par timers udramatisk kørsel alle velbeholdne hjem til Jens Jessensvej.
KÆK skylder vort menighedsråd en stor tak for økonomisk støtte til dagens arrangement,
hvilket satte os i stand til at betale bus og broafgift over Storebælt.
Denne sommertur – den geografisk set længste udflugt i rækken af KÆK´s ”skovture”,
siden klubbens start i begyndelse af 1990´erne i alt 17 ture,
forløb ganske perfekt i hyggeligt samvær med veloplagte og helt igennem positivt indstillede turdeltagere.
På ledergruppens vegne hermed tak for godt rejseselskab!
Referent: HKT
P.S. Næste møde i KÆK er den 14. september 2010, kl. 14.
Til toppen af siden.
KÆK´s møde den 8. Juni 2010.
Emne: Jubilæet for klosteret og dets beboere
Sæsonens møderække i KÆK sluttede
tirsdag den 8. juni med den efterhånden ”faste” sammenkomst
med vores sognepræst inden sommerferietiden. Der er – og det
er også et ”fast” punkt, når det gælder Jesper - ikke på
forhånd aftalt et bestemt emne, som skal behandles og
drøftes nærmere ved den lejlighed. Vi mødte alle, hen ved 30
i alt, forventningsfulde op og blev såvist – hvad der også
er ganske ”fast” år efter år – ikke skuffede ved den
lejlighed heller.
Jesper havde valgt det aktuelle jubilæum for klosteret og
dets beboere, benediktinerinderne af den hellige Lioba, som
ramme om vores samvær. Det begyndte med en nærmere
præsentation af de nye vinduer i sognekirken fremstillet af
billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt til fornem berigelse
af kirkerummet.
De syv vinduesudsmykninger ud til Jens Jessens Vej
symboliserer, i et forløb fra indgangen i kirkerummet og
frem til koret, skabelsesberetningen. Den nærmere
fortolkning af disse ruder er i øvrigt frit overladt til
hver enkelt af os, lige så frit som kunstneren selv har
valgt at udtrykke sig i sit værk.
| Det er, fremhævede Jesper, et absolut særsyn i
en katolsk kirke, at en gammeltestamentlig
motivkreds har fået en så fremtrædende position i
udsmykningen af et kirkerum.
I menighedslokalet fortsatte Jesper med at give en
karakteristik af den hellige Benedikt, især om hans Regel
fra 500-tallet, og hvorledes Benedikt afviger fra Augustin i
sine grundholdninger m.h.t. fællesskab i et ordenssamfund.
For Benedikt drejer det sig ikke mindst om den frivillige
tilslutning, - ikke nogen form for underkastelse.
Ordensfællesskabet skal i sig selv grundlæggende stå som
fornægtelsen af al selvkærlighed i samhørigheden mellem, som
Jesper udtrykte det, ligesindede og ”livslange
rejsekammerater”.
|
 |
Referent
HKT
Til toppen af siden.
KÆK´s møde den 11. Maj 2010.
Emne: Jordens alder og udvikling
Klokken var 23.50, da mennesket gjorde
sin entré på verdensscenen. Denne højst overraskende melding
fik vi 28 mødedeltagere af den hollandskfødte geolog
Feiko Kalsbeek, som 11.maj for os – et meget
lydhørt publikum – berettede om Jordens alder og udvikling.
En dramatisk beretning, ledsaget af et billedmateriale, som
nok kunne sætte tanker og fantasi i sving hos tilhørerne.
Jorden, sagde Kalsbeek, er ca. 4,6
milliarder år gammel. De ældste bjergarter er ca. 3,8
milliarder, de først forekommende planter og dyr 500
millioner, de ældste spor af mennesket 3 millioner,
mennesket i ”nutidens” udgave – homo erectus – ca. 1,5
millioner år gammelt.
Hvad enten vi taler om milliarder
eller millioner af år, er tallene af en så svimlende
størrelsesorden, at den menneskelige hjerne må så at sige
give fortabt over for at kunne rumme og forholde sig til
disse tal som ”forståelige” realiteter. Derfor præsenterede
Kalsbeek os for en omregning af tallene i tiden fra Big Bang
til nu, hvor tidsforløbet ”oversættes” til at udgøre et døgn
fra midnat og 24 timer frem til dette øjebliks nu,
igen klokken 12 midnat.
Således omregnet ville Jorden være
blevet til ca. kl. 0.15, altså et kvarters tid efter midnats
Big Bang. Og mennesket – ja, det eksisterede ikke før det
første døgn er løbet næsten til ende, nemlig så sent som
klokken 10 minutter i midnat, ca. kl. 23.50, med andre ord
mere end 23 ½ time efter Jordens tilblivelse. Vi er et
meget, meget sent led i det udviklingsforløb, som vore dages
udforskning af jordklodens historie er i stand til at
belyse. De talstørrelser i milliarder og millioner, som er
anført ovenfor, er alle forskere i disse emner enige om er
korrekte.
Vi hørte også om forskydningerne i
pladebevægelserne dybt nede under Jordens overflade og
følgerne deraf – om jordskælv, vulkanudbrud og om
virkningerne af den siden Jordens tilblivelse samt den
vedvarende erosion og meget mere. Spørgelysten efter
foredraget var stor. At vi kunne følge med til det alt
sammen på storskærmen, skylder vi foruden foredragsholderen
ikke mindst teknisk assistance fra Rasmus Kaare
Frederiksen tak for.
Ref: HKT
Til toppen af siden.
KÆK´s møde den 13. April 2010.
Emne: Bayeux-tapetet
Fhv. højskoleforstander ved Vestjysk Højskole Steen Espensen
holdt et spændende foredrag med billedledsagelse om
Bayeux-tapetet. Dette gamle kunstværk, ”tapetet”, fra ca. 1070,
er et velbevaret stykke broderi, ca. 70 meter langt. Det har
været længere endnu, men hvorfor restpartiet mangler og om dets
skæbne, vides intet bestemt. De bevarede 70 meter har siden
1080´erne befundet sig i kirken i byen Bayeux i Normandiet.
”Tapetet” har holdt sig utroligt godt igennem snart 1000 år. Det
skyldes bl. a., at der i broderiet ikke er anvendt guld- og
sølvtråde under dets tilvirkning (på hørlærred) i – mener man
bestemt – Canterbury i Sydengland, hvor der i tilknytning til
nonneklostrene var etableret flere broderiskoler.
Vi fik af Steen Espensen en fængslende gennemgang af
Bayeux-tapetet, historien om Vilhelm Erobrerens sejrrige indfald
i Sydengland og slaget ved Hastings i 1066.
| Vi så og hørte om
baggrunden for hans – dvs. normannernes – magtovertagelse og
tilintetgørelse af det angelsachsiske kongedømme, som i 1066 var
repræsenteret ved Harold Godwinson, en tidligere engelsk jarl,
der netop havde taget kongenavn som selvbestaltet
efterfølger af Edvard Bekenderen (konge i England
1042-66). |
 |
Vi blev via broderiet belært om Harolds helt igennem uærlige
adfærd overfor normannerfyrsten Vilhelm, som ellers af Edvard
Bekenderen var udset til at være dennes efterfølger, og om
hvordan Harolds skurkagtighed – ifølge normannisk propaganda –
sluttelig medførte Vilhelms sejrrige invasion fra Normandiet i 1066 og
Harolds fald.
 |
Bayeux-tapetets fremstilling af normannernes
invasionsforberedelser og de afgørende slagscener mellem
Vilhelms rytteri og bueskytter contra Harolds køllebevæbnede
fodfolk er dramatisk medrivende. Gennem ”tapetets” billedverden
får man i tilgift et indblik i 1000-tallets dagligliv og
krigerliv, hofceremoniel og håndværkertraditioner, skibenes
udstyr og variationerne i tidens klædedragt m.m. |
Billedværket er
tredelt: et stort hovedfelt med en kronologisk fremstilling af
begivenhedsforløbet, dertil en over- og underfrise i tilknytning
til hovedfeltet, som ved udstrakt anvendelse af symbolske tegn
så at sige løbende kommenterer hovedfeltets fortælling. Trods de
1000 år, som nu er gået, er det endnu ikke lykkedes fuldt ud at
forklare meningen bag alle disse tegn. Deres budskab i
sammenhængen var vel indlysende nok for mange i samtiden. For en
nutidig betragter uden specialviden er de mystiske udslag af en
begrebsverden så fjern og eventyrlig som – ja, som hele den
spændende historie om 1066.
Ref: HKT
Til toppen af siden.
|