KÆK´s møde den 10. August 2010.

Emne: Årets sommerudflugt

Som de tidligere år brød vi op fra kirken kl. 9.30 og nåede frem til vores mål i Kerteminde ved middagstid efter et ophold med medbragt kaffe og ”basser” ved en rasteplads nær Slagelse. I det herlige vejr nød vi overfarten af det blikstille Storebælt med den flotte bro og den smukke tur ad de snoede veje fra Nyborg frem til Kerteminde.

Undervejs i bussen orienterede Birthe og Hans om udflugtens praktiske sider og om Johannes Larsen som kunstnerpersonlighed. Der var på forhånd afsat 5 kvarter til museet, og alle havde faktisk tid nok til at bese museets faste udstilling, suppleret med denne sommers aktuelle særudstilling af maleren Fritz Sybergs billeder, samt Johannes Larsens privatbolig med den dejlige have.

Mættet med indtryk af de to klassiske Fynsmaleres værker stillede vi den efterhånden opsparede sult på det nærliggende Tornøes Hotel, hvor en udmærket kold buffet ventede os i restauranten. Vi sad i et separat, vejret taget i betragtning, rigeligt varmt lokale, og lod snakken gå over frokost og den efterfølgende kaffe.

Så brød vi op kl. 15.30 og nåede efter et par timers udramatisk kørsel alle velbeholdne hjem til Jens Jessensvej.

KÆK skylder vort menighedsråd en stor tak for økonomisk støtte til dagens arrangement, hvilket satte os i stand til at betale bus og broafgift over Storebælt.

Denne sommertur – den geografisk set længste udflugt i rækken af KÆK´s ”skovture”, siden klubbens start i begyndelse af 1990´erne i alt 17 ture, forløb ganske perfekt i hyggeligt samvær med veloplagte og helt igennem positivt indstillede turdeltagere. På ledergruppens vegne hermed tak for godt rejseselskab!

Referent: HKT

P.S. Næste møde i KÆK er den 14. september 2010, kl. 14.

Til toppen af siden.

KÆK´s møde den 8. Juni 2010.

Emne: Jubilæet for klosteret og dets beboere

Sæsonens møderække i KÆK sluttede tirsdag den 8. juni med den efterhånden ”faste” sammenkomst med vores sognepræst inden sommerferietiden. Der er – og det er også et ”fast” punkt, når det gælder Jesper - ikke på forhånd aftalt et bestemt emne, som skal behandles og drøftes nærmere ved den lejlighed. Vi mødte alle, hen ved 30 i alt, forventningsfulde op og blev såvist – hvad der også er ganske ”fast” år efter år – ikke skuffede ved den lejlighed heller.

De syv vinduesudsmykninger ud til Jens Jessens Vej symboliserer, i et forløb fra indgangen i kirkerummet og frem til koret, skabelsesberetningen. Den nærmere fortolkning af disse ruder er i øvrigt frit overladt til hver enkelt af os, lige så frit som kunstneren selv har valgt at udtrykke sig i sit værk.

Det er, fremhævede Jesper, et absolut særsyn i en katolsk kirke, at en gammeltestamentlig motivkreds har fået en så fremtrædende position i udsmykningen af et kirkerum. I menighedslokalet fortsatte Jesper med at give en karakteristik af den hellige Benedikt, især om hans Regel fra 500-tallet, og hvorledes Benedikt afviger fra Augustin i sine grundholdninger m.h.t. fællesskab i et ordenssamfund. For Benedikt drejer det sig ikke mindst om den frivillige tilslutning, - ikke nogen form for underkastelse. Ordensfællesskabet skal i sig selv grundlæggende stå som fornægtelsen af al selvkærlighed i samhørigheden mellem, som Jesper udtrykte det, ligesindede og ”livslange rejsekammerater”.

Referent HKT

Til toppen af siden.

KÆK´s møde den 11. Maj 2010.

Emne: Jordens alder og udvikling

Klokken var 23.50, da mennesket gjorde sin entré på verdensscenen. Denne højst overraskende melding fik vi 28 mødedeltagere af den hollandskfødte geolog Feiko Kalsbeek, som 11.maj for os – et meget lydhørt publikum – berettede om Jordens alder og udvikling. En dramatisk beretning, ledsaget af et billedmateriale, som nok kunne sætte tanker og fantasi i sving hos tilhørerne.

     Jorden, sagde Kalsbeek, er ca. 4,6 milliarder år gammel. De ældste bjergarter er ca. 3,8 milliarder, de først forekommende planter og dyr 500 millioner, de ældste spor af mennesket 3 millioner, mennesket i ”nutidens” udgave – homo erectus – ca. 1,5 millioner år gammelt.

     Hvad enten vi taler om milliarder eller millioner af år, er tallene af en så svimlende størrelsesorden, at den menneskelige hjerne må så at sige give fortabt over for at kunne rumme og forholde sig til disse tal som ”forståelige” realiteter. Derfor præsenterede Kalsbeek os for en omregning af tallene i tiden fra Big Bang til nu, hvor tidsforløbet ”oversættes” til at udgøre et døgn fra midnat og 24 timer frem til dette øjebliks nu, igen klokken 12 midnat.

     Således omregnet ville Jorden være blevet til ca. kl. 0.15, altså et kvarters tid efter midnats Big Bang. Og mennesket – ja, det eksisterede ikke før det første døgn er løbet næsten til ende, nemlig så sent som klokken 10 minutter i midnat, ca. kl. 23.50, med andre ord mere end 23 ½ time efter Jordens tilblivelse. Vi er et meget, meget sent led i det udviklingsforløb, som vore dages udforskning af jordklodens historie er i stand til at belyse. De talstørrelser i milliarder og millioner, som er anført ovenfor, er alle forskere i disse emner enige om er korrekte.

     Vi hørte også om forskydningerne i pladebevægelserne dybt nede under Jordens overflade og følgerne deraf – om jordskælv, vulkanudbrud og om virkningerne af den siden Jordens tilblivelse samt den vedvarende erosion og meget mere. Spørgelysten efter foredraget var stor. At vi kunne følge med til det alt sammen på storskærmen, skylder vi foruden foredragsholderen ikke mindst teknisk assistance fra Rasmus Kaare Frederiksen tak for.

Ref: HKT

Til toppen af siden.

KÆK´s møde den 13. April 2010.

Emne: Bayeux-tapetet

Fhv. højskoleforstander ved Vestjysk Højskole Steen Espensen holdt et spændende foredrag med billedledsagelse om Bayeux-tapetet. Dette gamle kunstværk, ”tapetet”, fra ca. 1070, er et velbevaret stykke broderi, ca. 70 meter langt. Det har været længere endnu, men hvorfor restpartiet mangler og om dets skæbne, vides intet bestemt. De bevarede 70 meter har siden 1080´erne befundet sig i kirken i byen Bayeux i Normandiet. ”Tapetet” har holdt sig utroligt godt igennem snart 1000 år. Det skyldes bl. a., at der i broderiet ikke er anvendt guld- og sølvtråde under dets tilvirkning (på hørlærred) i – mener man bestemt – Canterbury i Sydengland, hvor der i tilknytning til nonneklostrene var etableret flere broderiskoler.

Vi fik af Steen Espensen en fængslende gennemgang af Bayeux-tapetet, historien om Vilhelm Erobrerens sejrrige indfald i Sydengland og slaget ved Hastings i 1066.

Vi så og hørte om baggrunden for hans – dvs. normannernes – magtovertagelse og tilintetgørelse af det angelsachsiske kongedømme, som i 1066 var repræsenteret ved Harold Godwinson, en tidligere engelsk jarl, der netop havde taget kongenavn som selvbestaltet efterfølger af Edvard Bekenderen (konge i England 1042-66).

Vi blev via broderiet belært om Harolds helt igennem uærlige adfærd overfor normannerfyrsten Vilhelm, som ellers af Edvard Bekenderen var udset til at være dennes efterfølger, og om hvordan Harolds skurkagtighed – ifølge normannisk propaganda – sluttelig medførte Vilhelms sejrrige invasion fra Normandiet i 1066 og Harolds fald.

Bayeux-tapetets fremstilling af normannernes invasionsforberedelser og de afgørende slagscener mellem Vilhelms rytteri og bueskytter contra Harolds køllebevæbnede fodfolk er dramatisk medrivende. Gennem ”tapetets” billedverden får man i tilgift et indblik i 1000-tallets dagligliv og krigerliv, hofceremoniel og håndværkertraditioner, skibenes udstyr og variationerne i tidens klædedragt m.m.

Ref: HKT

Til toppen af siden.

KÆK´s møde den 9. marts 2010.

Emne: Fra klaverbænk til prædikestol

Ved mødet i KÆK tirsdag den 9. marts var vi 27 deltagere – et flot fremmøde! – som blev særdeles godt underholdt af fhv. sognepræst Eva Meile. Emnet for foredraget ”Fra klaverbænk til prædikestol” var især hendes barndoms- og ungdomserindringer fra Slagelse i 1940´erne og -50´erne.

Dem har hun, også ved foredragsvirksomhed, fastholdt i den charmerende erindringsbog ” O Slagelse”, som undertegnede hermed gerne vil anbefale til fornøjelig læsning om en svunden tid i den sjællandske provinsby, dengang provins virkelig var provins. Hvorfor, spurgte Eva Meile, stod hun nu og fortalte om sig selv og sit liv, hvad kunne det interessere andre?

 Jo, sagde hun, alle mennesker – med understregning af alle – har en livshistorie, som er spændende at høre om. Vi fulgte i foredraget en person med stærke musikalske interesser og talent – hun kom i løbet af musikstudierne i solistklassen som pianist -, snusede undervejs til andre humanistiske fag på universitetet, for som 40-årig at bryde ud fra sit virke ved konservatoriet. Hun læste derefter – efter en længere pause – teologi ved Kbh.´s universitet. Et i enhver henseende pragtfuld fag, syntes hun. Det førte hende ikke blot som præst i folkekirken til prædikestolen i St. Andreas kirke, og senere Lutherkirken, men også til aktiv deltagelse i salmebogskommissionen, der som bekendt stod bag gennemførelsen af folkekirkens nuværende salmebog. De personlige kriser, skuffelser og glæder, som følges ad igennem et livsforløb, fik vi også et indsyn i.

Ref: HKT

Til toppen af siden.

KÆK´s møde den 9. februar 2010.

Emne: Cristo Redentor

Ved KÆK mødet tirsdag den 9. februar viste Helga Steensen os en film, som hun kommenterede i sit ledsagende foredrag om, ”hvordan verdens største Kristus figur blev til”.

Det drejer sig om en ikke alene meget smuk, men også en spændende film om den kæmpestore Kristusfigur på bjerget Corcovado i Rio de Janeiro skabt af kunstneren Heitor de Silva Costa med støtte af Rio de Janeiros ærkebispedømme i anledning af 100 året for Brasiliens selvstændighed i 1822. Det tog 5 år i 1920´erne at få rejst Kristusfiguren, 38 m høj, vægt 700 ton, på det 710 m høje bjerg. Statuen blev indviet 12. oktober 1931, og Pave Johannes Paul II besøgte stedet den 2. juli, 1980.

Som den knejser på toppen af det høje bjerg, synligt overalt i byområdet, kan Kristusfiguren tolkes i lyset af Matt. 4., v. 8-10, Jesu fristelse af djævelen. Monumentet er ikke alene et kristent symbol, men også et vartegn for både Rio de Janeiro og Brasilien.

Ad en indvendig trappe er det muligt at komme helt op til figurens hoved, men man bør nok vogte sig for at kravle ud på dens udstrakte arme! På filmen så vi en mand i færd med at vaske én af armene – han krøb rundt oven på armen med en spand vand uden sikkerhedsforanstaltninger af nogen art. Det gyste i os, mens vi siddende behageligt i stolesæderne kunne se ned i dybet fra det høje. Nærmest ufatteligt, at opførelsen af figuren i sin tid kunne gennemføres uden en eneste arbejdsulykke. Bjergtoppen er snæver og har kun en ganske ringe omkreds ved figurens fod.
Indbyggerne i Rio har bekostet værket, som er bygget op på stedet med undtagelse af figurens hænder og hoved, der er fremstillet i Frankrig af kunstneren Paul Landowski. Monumentet er i øvrigt til dels bygget af Skånska Cement, og cement i fundamentet kommer fra Limhamn, Malmø. Yderlaget er fedtsten lagt i mosaikker. Den 7. juli 2007 blev Cristo Redentor valgt som et af verdens syv nye underværker.
I filmen indgår desuden nogle originale, muntre klip fra 1920´ernes liv i Rio. Filmen burde vises for en langt større kreds end os i KÆK, fx i fjernsynet. Men takket være Helga og med teknisk assistance af Rasmus Kaare Frederiksen kom vi som dansk filmpublikum først til mølle.

Ref: HKT

Til toppen af siden.

 Referent HKT

Til toppen af siden.

Hanna Busch-Møller

Hanne Majholm

Hans K. Thomsen

tlf: 38 71 20 35

tlf: 39 20 62 49

tlf: 38 74 78 09