|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sognepræstens kommentarer til regnskabet for 2007. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er næppe noget andet katolsk sogn i Danmark, der kan opvise så gode regnskabstal som Skt. Mariæ sogn. Kirkebidraget hører til blandt de allerstørste i hele landet, hvilket især skyldes at rigtig mange er tilsluttet kirkebidragsordningen. Vi er derfor et af de (desværre få) sogne som har en positiv effekt for bispedømmets fællesudgifter – det vil sige, at vi afleverer mere end vi modtager. Man må nemlig huske, at sognepræsternes løn betales af bispedømmets fælleskasse. Men et katolsk sogn er netop ikke en frikirke, og derfor har vi et medansvar for helheden i bispedømmet. Men inden vi kommer for godt i gang, må vi huske at sognets virkelige formue består i de mange frivilliges indsats. Skulle vi købe os til den indsats ville der ikke være meget sogn tilbage. Rent bortset fra, at den kvalitet disse frivillige yder deres indsats med, ikke kan købes for penge. Menighedsrådet følger økonomien i det daglige, og søger for at de intentioner, vi har for arbejdet, bliver virkeliggjort. Det handler hele tiden om at skabe mest muligt kirkeliv for pengene, og dertil de bedst tænkelige rammer. I 2008 er der allerede gennemført en række forbedringer i kirken. Øvrige bemærkninger til regnskabet:Lønninger er steget en kende, hvilket især skyldes at vi nu har rengøring i alle ungdomslokalerne i kælderen. Den udgift har Skt. Lioba kloster tidligere dækket, men da det ikke er dem, der bruger lokalerne, fandt menighedsrådet, at det var på tide, at vi sognet selv betalte den udgift. De ualmindelige afvigelser på kontoen ”Indkøb til salg, gaver og øvrige udgifter” skyldes at vi har returneret et oplag salmebøger, der ikke var interesse for at købe. I 2008 har vi udskiftet sognets gamle bil med en mindre og mere økonomisk. I øvrigt er det værd at vide, at vi bruger flere penge på børne- og unge-arbejde og på menighedsaktiviteter end de fleste sogne. Det skyldes bl.a. at kirken er meget billig i drift (f. eks. er den meget billig i opvarmning i forhold til kirker med høje hvælv). Men det er altid godt når ikke alle penge går til mursten. Sognet har som sådan ingen penge. Det er vores fælles gode, menighedsrådet er blevet betroet at forvalte på alles vegne. Tak til alle, som betaler til, at så meget kan lade sig gøre i vort sogn. Jesper Fich Siden er sidst opdateret 29/9-2008 |